Udlandsdansker

Jeg har været væk lidt. Havde vigtige ting at gøre. Nu er jeg tilbage.

I et tætpakket, kompakt og vildt døgn har vi rejst til Mandal, mor, far og 4 søstre. For at se med egne øjne. Mærke på egen krop. Opfatte og opleve med alt, hvad vi er og har, hvor Nikolaj levede sine sidste fantastiske dage. Og hvorfra han aldrig vendte hjem. Vores udlandsdansker…

Vi forstår, hvorfor han var bjergtaget. Vi forstår, hvor meget han nød. Vi forstår, hvorfor han var så inderligt glad og tilfreds i sine sidste dage. Der er betagende smukt på hans sidste sted. Skærgården er himmelsk smukt, og vi var lige så bjertagede som han. Vi rejste samme vej, som hans og drengenes sidste rejse gik. Vi græd vores modige tårer over hvor modig og brav han har været. Han og de andre drenge. Vi krammede hinanden, vi vred os i smerten over at skulle slippe ham, men vi kunne godt, og vi fik en smuk oplevelse og det tætteste, vi kommer på at begrave vores Nikolaj derude på Skærgårdens blanke vand. Vores hvide roser flyder afsted derude nu… Og vi græder, men vi forstår også lidt mere. Forstår, hvad der bragte dem derud, forstår, hvorfor man ikke kunne overleve de ting, de var ude for. Vi forstår, hvilken kamp og prøvelse det har været. Og vi er så hamrende stolte af ham, for han var stærkere end stærk. Han var sejere end sej. Han var modig som aldrig før. Han var tapper og udholdende. Kilometer efter kilometer i mere og mere oprørt vand, med opmuntringer til vennerne, med råb til Gud om hjælp, med tanken på de andre og på os herhjemme. Og tilsidst fredfuld døsighed og endelig fred for altid. Det var hans sidste rejse. Vi tog den efter ham,  i en båd med redningsveste og politimænd og læger, som har været ude at lede efter ham og de andre. Time efter time, dag efter dag. Med tanken om os, som sørger over uendeligt tab som primusmotor, selv når natten faldt på og de var trætte som aldrig før. De har ledt og søgt for os, de har fortalt, trøstet og holdt om os. De har stillet sig til rådighed og ladet os forstå, at det har betydet meget for dem at vi har mistet. At de er berørt og rørt. At de stadig håber og venter på at kunne bringe os en lille smule tilbage. Men også at der er et liv, der skal leves, og at det er vores opgave. Det var en gave at møde mennesker som dem. Der findes engle i Norge…

Reklamer

10 kommentarer on “Udlandsdansker”

  1. fru Z siger:

    Hvor var det godt I tog afsted…

  2. Ida siger:

    Det var rigtig godt. Og svært. Og frygteligt. Og smukt. Og helt som det skulle være. En anden tager jeg tilbage igen…

  3. helle jensen siger:

    Kæreste Ida
    Hvor må det have været en både hård, stærk og smuk oplevelse at se og mærke det sted, hvor Nikolaj havde sine sidste fantastiske dage. Jeg har tænkt meget på dig, på dine søskende og på dine forældre. Jeg ser jer for mig stå på dækket af skibet i en lang, varm omfavnelse. Det er et stærkt og varmt billede. Godt at have dig hjemme igen.
    Knus fra Helle

    • Ida siger:

      Det var virkelig smukt og hårdt og fantastisk at være lige dér… Der var brug for mange knus og tårer undervejs, men vi gjorde det, og vi gjorde det sammen. Vi tror på, at vi kan leve videre sammen, selvom vi mangler så hjertet skriger! Tak for kærlige tanker- de gør uvurderligt godt!

  4. Kirsten siger:

    Det var så rigtigt og smukt den måde I fik lidt fred i jeres sjæle……
    Ja I har et liv der skal leves, det må I gøre for jeres børns og jeres egen skyld.
    Hvor jeg sender dig og dine mange tanker….

    • Ida siger:

      Åh tak! Man kan lidt lettere gå et skridt mere ud mod livet uden, når man er båret lidt på vej af gode menneskers varme tanker.

  5. hanne wengel siger:

    Det er gribende, smukt, smerteligt, og forunderligt også til at leve videre på. Hvilken rejse. Velkommen hjem.

    • Ida siger:

      Det har allerede været en lang, lang rejse, siden Nikolaj døde, men den er først lige begyndt. Jeg har ondt i hjertet og kroppen og jeg græder lige nu, men der er et liv derude. Jeg skal bare lige have lidt tid til at finde det igen…

  6. Lili Ruby siger:

    Og jeg sidder her en stille nattetime og græder med dig…. og sender endnu et ordentligt kæmpe bamsekram…
    Hvor er det bare godt at I har kunnet tage den tur SAMMEN –

    KRRAAAAAAAAAAMMMMMM


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s