Med sorg og glæde

Det er Paulines fødselsdag. 8 år. Hun har været bange som aldrig før, for at alting sluttede, at hendes fødselsdag døde med onkel Nikolaj, at jeg ikke kom hjem til hende og fejrede den. At jeg flyttede hjem til mormor og morfar og efterlod de rygende ruiner i sindets og sorgens glemsel.

Sådan er det ikke. Jeg er lige her. Fejrer min elskling med alt, hvad jeg har. Har brændt dankortet sønder og sammen for at give glæde og for at slippe for ekstra ture ud på sparerunder. Det er en sorgfuld glædesdag. Men jeg glæder mig inderligt over, at jeg for lige netop 8 år siden fik lov til at blive mor til min fantastiske pige!

Lille store skat, jeg elsker dig helt til verdens ende!

Advertisements

5 kommentarer on “Med sorg og glæde”

  1. OG HJERTELIG TILLYKKE med, at livet leves allerbedst sammen og med en del glæde og kendthed midt i kaos… håber at I alle her en dejlig dejlig nær og goood dag på sådan en 8 års føs’da’… dagen vi blev født ER en stor glæde og en kæmpe følsomhed må udvises – er sikker på at du netop evner dét! Også en dag som denne… kærlige tanker fra Susanne

  2. fru Z siger:

    Jeg har læst samtlige indlæg, siden du mistede din lillebror. Og nu sidder jeg med en klump i halsen. Kontrasten mellem liv og død er da til at tage og føle på. Tillykke med din datter. (og pyt røv med det der Dankort..)

  3. Tillykke til og med Pauline, som jeg er sikker på bliver fejret med alt hvad du har at gi’ og det er ikke så lidt endda.

    De næste mange mærkedage og højtider vil være “første gang”, første fødselsdag, første jul, første nytår, første dødsdag.
    Første gang for lige meget hvad, og det vil være særlige og smertelige oplevelser, men det betyder ikke, at i andre ikke gør og fejrer det, som i plejer.
    Plejer er godt at holde fast i, når man er kastet ud i en livskrise, som i er nu.

    Jeg ønsker og håber, at Paulines dag vil blive herlig og hjertelig –
    trods alt…

  4. kirstine siger:

    … og det blev en skøn aften sammen med Pauline og I andre – og omkring os billeder af Nikolaj og tændte lys – glæden og sorgen KAN godt vandre hånd i hånd, hvis man siger velkommen til både tårerne og latteren – men man skal nok øve sig noget….. vi prøvede, og det gik faktisk rigtig godt.
    Tillykke sidste gang til søde Pauline, selvom det nu er blevet d. 28. og Louise fejrer sin fødselsdag i NZ – kan hilse og sige, at hun nyder morgenbrød og kaffe. Har lige været med til at pakke gaverne op på skype omkring morgenbordet med brød og kaffe og nattøjsbørn. Vi talte om jer, og om, hvordan vi fejrede Pauline og hvad børnene lavede – lige om lidt skal hun jo fejre Isabellas fødselsdag. Vi er mange i den familie – og der er også mange tanker til jer fra den anden side af kloden. Tak for en dejlig dag!! You did it, Ida, og det på en rigtig dejlig måde! Godnat og sov godt og længe!
    Kærlighed fra Kirstine

  5. Ida siger:

    Tak, I søde og gode mennesker! Jeg er velsignet heldig med mit liv i meget høj grad, og glæden skal også bo hos os, for der er så meget at glædes over. Der er bare flyttet flere dimensioner af kærligheden ind i mig, og det skal jeg lige lære at håndtere…
    Tak for dejlige kommentarer og gode ønsker- det varmer i hjertekulen!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s