Ulidelige virkelighed

-hvorfor skal det være så virkeligt? Der er ingen, virkelig ingen formildende omstændigheder i det nye liv efter 18. august. Ubarmhjertigt og unådigt, synes at være de bedst betegnende ord efter den nye tidsregning. Det er så umådelig smerteligt, hver eneste gang man vågner op, opdager virkeligheden og især at den er uforanderlig. I hvert fald i forhold til det, vi har mistet.

Jeg har taget mod til mig. Taget min ene søster i hånden, de andre i hjertet og er taget hjem fra mor og far til mit eget. Mine egne, som jeg også har savnet. Det går op for mig, at fra nu af vil adskillelsen, splittelsen være det evigt tilbagevendende dilemma og kors at bære. Så længe vi lever i denne her verden. Jeg føler mig slået ud og hjem, når jeg er nødt til at forlade nogen, for at kunne være hos andre. Jeg er klar over, at hudløsheden er min forbundne følgesvend i disse dage, men alligevel… Angsten for ikke at få alt det bedste med fra mit livs og hjertes indvandrere vil for altid bo i mig.

Jeg har sat et billede op på vores væg. Af min lillebror, som overhovedet ikke er lille, men stor, stærk og glad, med stærke muskler og stort smil. Jeg begriber ingenting. Skal jeg virkelig aldrig holde ham igen, stramt og fast, mens jeg glæder mig til det, vi skal lave sammen?

Reklamer

2 kommentarer on “Ulidelige virkelighed”

  1. Lili Ruby siger:

    Åhhhh hvor er du stærk og sej midt i din erkendte hudløshed. Men jo også godt at være hjemme hos dine egne. Hjemme at til at få og give kys og kram så tit du har lyst og behov… og ja… hjemme. Tror det er en god plan med billedet på væggen, som også kan være med til at fjerne billedet i hovedet – det billede som vi gerne vil glemme.

    Velkommen hjem til dig – og knus, tanker og bønner til jer stadigvæk!!

    Lili

  2. Line siger:

    Jeg savner dig og Jut allerede. Den uvirkelige virkelighed sniger sig ind på mig akkompagneret af tonerne “Det kan jo ikke passe – han kommer da hjem lige om lidt!” Jeg fatter ingenting. Jeg savner og sørger. Jeg nægter. Jeg elsker jer, der er mine, men jeg kan ikke overskue adskillelsen, hverken mellem os på jorden og mellem os her og Nikolaj der.
    Kærlig, sorgfuld hilsen fra Line


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s