Tankemalstrøm

Det vælter mig, river mig i småstykker, udfordrer min forstands begrænsede kapacitet. Jeg kan ikke begribe, at vi aldrig skal ses igen. Jeg vil faktisk ikke begribe det. Man kunne måske fejlagtigt tro, når man læser bagud, at jeg ikke er vred over vores tab af Nikolaj. Det er ikke sandt. Jeg er vred! Jeg er vantro og vred over at det skulle ramme lige ind i kernen af vores sjæl! At vores families almindelige lykke skulle ødelægges, kastes i Skagerrak, uden mulighed for indsigelser eller protester. Ikke en chance for at redde noget, ikke en mulighed for at vinde det tabte tilbage. Jeg er vred, så jeg ryster og bider tænderne sammen til kæberne kramper. Jeg er vred, så jeg ikke kan tro, at jeg nogensinde kan slutte fred med at skulle undvære for altid. Nikolaj. Jeg elsker ham så meget, at det gør ondt som intet andet, bare at se hans navn i avisen eller når jeg selv skriver det. Jeg vil ikke være bange for dit navn, lillebror; det er bare fordi jeg elsker dig så uendeligt, må du vide. Jeg savner dig, så jeg tror, jeg skal dø af det. Men det skal jeg ikke. Jeg er ikke død. Det er du. Det bliver aldrig i orden med mig, skal du vide! Men jeg er så stolt af dig, for du klarede umenneskeligt meget, inden du forsvandt i vandet for altid. Det har Søren og Niels fortalt mig, mens jeg holdt mine arme stramt omkring dem. Du opmuntrede dem, du kæmpede med og for jeres fælles redning. Du knoklede for at komme ind og op til livet igen. Du var med til at hjælpe to af dine venner op til livet. Jeg er stolt! Manner, hvor er jeg stolt. Du er min lillebror, men du var stærk som aldrig før den eftermiddag. Og det fik jeg at vide, fordi jeg fik lov at holde om dine to levende venner! Og måske kan jeg lære at blive lidt mindre vred. På Gud. På døden. På savnet og uendeligheden uden dig. Men ikke på dig. Du ønskede dig ikke at dø, det ved jeg jo.

Jo. Jeg er vred. Men ikke kun. Der er en flod af tårer inde i mig, de vælter ud helt uden varsel ind imellem. Jeg synes, det er helt ulideligt at se dit vasketøj i kurven, din rygsæk, som er tom og aldrig bliver pakket igen. Jeg er sorgfuld. Uendelig sorgfuld. Jeg ser ingen ende på den sorg- du kommer jo ikke tilbage til os på denne side af evigheden. Jeg længes efter den evighed, må du vide. Sammen, alle sammen! Jeg elsker dig, og den kærlighed vil ubetinget tilfalde dig i døden, såvel som i livet. Den er din, selvom den laver store og dybe sår. Min eneste tanke, som kan lindre mig, er, at midt i vreden over Guds fuldstændig uforståelige plan, ved jeg i min sjæl, at Han har dig i sine varme og stærke hænder. Du er ikke kold og våd, du er varm og tryg, venter på os andre, spiller kort med drengene og spiller lidt pigtråd på harpen, mens du venter sammen med Gud. Det gør du da. Hvad skulle du ellers lave? Jeg elsker dig. Virkelig meget!

Reklamer

One Comment on “Tankemalstrøm”

  1. Lili Ruby siger:

    Det er så stort, at du midt i det hele kan se, at Nikolaj venter… venter og gør pladserne til jer andre beredt.

    Og ja jeg tror faktisk også han spiller lidt “pigtråd på harpen” og når han ikke gør det, så kigger han ned. Ned på dig, på Line, Julie og Ditte og på din far og mor, jeres mænd og alle jeres dejlige poder. Han blæser en blid vind ned på jer for at I skal vide at han har det godt. Det er STORT at du kan se det allerede nu, midt i mellem alle dine tårer og din forståede vrede. Og du må gerne skælde ud. Skælde ud her – og skælde ud på Gud. Råb, skrig og sig alt det du har brug for. Det er OKI. Men det ved jeg også du ved.
    Må Gud være med dig og jer i alt det svære der stadig står tilbage.
    Mange knus og tanker hele dagen igennem herfra

    Lili


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s