Dag 4

Det er simpelthen det samme idag… Han er stadigvæk ikke her. Kommer aldrig hjem. Han er faktisk død?!

Gabrielson fra politiet i Mandal (hvor fantastisk er det lige at hedde Gabrielson og være et fantastisk menneske samtidig? Det er jo en engel, Gabriel!) har sagt det. Nikolaj er død. Han er ikke fundet, men han er død, og vi skal øve os i at tænke det. Det kunne vi godt i forvejen, men det er rigtigt, at han siger det. Og selvom man godt kan sige det, så følger erkendelsen ikke lige i hælene på det talte ord. Det er det grimmeste ord, jeg kender. Dét og så ‘druknet’. Helt utroligt grimme ord. Om min lillebitte store lillebror, som var blevet en mand, mens vi gik med hinanden i hånden og hjertet. Jeg er så taknemmelig for ham. Tænk, hvis den eneste måde at undgå smerte på, var ved ikke at elske. Så vil jeg tusind millioner gange hellere opleve det, vi oplever nu, for jeg har elsket himmelhøjt! Jeg gør det stadig, og det behøver heldigvis ikke at høre op. Jeg græder højt og fortvivlet, jeg smiler gennem tårerne med mine uhyrligt hævede øjne uden mascara, jeg griner nogle gange kærligt af ham, fordi han er skør og fjollet og dejlig. Jeg undrer mig over, at han med sit rolige og elskelige væsen var vild med hård metal, spillede guitar som ingen anden, hamrede trommesættet til månen og skabte forunderlig elektronisk musik… Noget af hans sidste musik er dette, som er kaldt Aposthel. Nikolaj. Hvordan kunne du vide det, at du så konkret skulle blive netop det? Vise vej til det, som boede i dig- en stor stærk Gud, som ikke kunne undvære dig længere. Jeg ville ønske, at Gud og mig kunne dele dig lidt mere konkret. Begrebet ‘delebarn’ findes bare ikke rigtig i Guds univers. Jeg må vente, til jeg selv får lov at følge efter dig, før jeg kan kramme dig igen og fortælle dig én gang til, at jeg elsker dig himmelhøjt!

Måske, lillebror, besøger jeg dit sidste udflugtsmål sammen med søstrene og mor og far senere idag. Jeg glæder mig til at se, hvor du har haft det så godt. Imens kan du se på os, måske viser du os på en særlig måde, hvis der er noget helt specielt, vi skal se… Jeg vil holde godt øje!

Reklamer

One Comment on “Dag 4”

  1. frovin siger:

    Kære Ida, det river sådan i mig at det her skal være dit “håndholdte hverdagsliv” – at det skal være sådan. Men det er det. Jeg har hørt “Aposthel” igen og igen, og det er et hit for en grædende sjæl at høre Nikolajs både melankolske og sært opmuntrende, ja, nærmest håbefulde melodi. Alvorligt og lyst på trods; et rigtigt evangelium er den apostel, og det vil jeg sige Gud tak for.

    Jeg håber I på stedet må se den livsglæde, Nikolaj og drengene delte på deres dejlige herretur. Og så, når jeg ikke kan håbe mere, så beder jeg fortsat for jer, kære Ida.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s