Dag 3

Natten var tung. Søvnen forlod mig lidt før 3, efter knap 1½ time. Hver morgen er uendelig led og strid. Erkendelserne skyller ind, rydder min sjæls kyster for læ. Jeg ser min søde lillebror i vandet, ser ham flyde, ser ham levende, hører hans latter, mærker hans angst og lidelse i alle timerne. Tårerne vasker mit ansigt i svidende salt, som havvandet vaskede hans ansigt i de lange timer. Det går ikke over, bare fordi det er dag 3.

Men nu er det morgen, sådan rigtigt. Med lys, vind, grønt græs udenfor vinduet, fugle der synger en sang for den nye dag. Der dufter af kaffe, bollerne er kommet ud af ovnen. Det dufter. Jeg er ikke sulten, kan ikke synke min mad, men duften er god. Almindelig god, og den slags skal man samle på. Jeg er vasket og har rent tøj på. Eller- næsten rent, for idag har jeg min lillebrors jeans på, med festivalmudder op ad benene, som vidne på den sidste skønne uge, han nød i sit liv. De lå i hans rygsæk, som vi åbnede i går aftes, og dem varmer jeg mig i mens jeg lever mig igennem de sværeste dage i mit liv. Vores liv. Vi er sammen hele tiden, alle sammen, og vi lever sammen, selvom vi ikke helt forstår, hvordan man egentlig kan leve efter den største sorg i verden.

Vi lever. Nikolaj lever ikke. Det er ikke i orden, jeg kommer aldrig til at forstå og helt acceptere, at det var sådan det skulle være. Men jeg kan ikke flytte på et faktum. Det er ude af mine hænder. Jeg sidder i min lillebrors jeans og venter på, at livet kan bydes velkommen indenfor igen

Reklamer

24 kommentarer on “Dag 3”

  1. Line siger:

    Det gør godt at sidde sammen med dig i nattens mørke. Gud, lad det blive lys i vores hjerter. Giv ham tilbage til os, bare hans krop …
    Kæreste søster. Dag 3 i vores nye liv – jeg holder dig i hånden sammen med Ditte og Julie resten af mine dage.

  2. Lisca siger:

    Jeg er kommet til din side gennem Julie, som vi kender fra Herning, og har brug for at give mig til kende som læser og sige, at vi tænker på jer og beder for jer i denne svære tid og tiden som kommer.

    • Ida siger:

      Tak. Forunderligt som mennesker rækker ud mod os, når vi har allermest brug for det.

  3. frovin siger:

    Kære Line og kære Ida – kære Julie og Ditte. Må Gud høre jeres og vores bønner. Må I få ham hjem.

  4. Lili Ruby siger:

    synes det er superflot at du dog kan finde glæden ved duften af kaffe og boller og grønt græs. Godt gået midt i det hele…. Jeg ønsker sådan for jer, at I får Nikolaj hjem i det mindste.

    • Ida siger:

      Vi skal have ham hjem! Inden han er hjemme, bliver det ved at være svært at synke bollerne!

  5. Susanne Pagh Nissen siger:

    Kære Ida , Ruben og børn

    Tænker på Jer,
    det gørs så frygteligt ondt at høre om Jeres tab,
    sender de varmeste knus

    Susanne og familie

    • Ida siger:

      Tak! Vi fatter ikke noget som helst, vi kan mærke at det er virkeligt, når vi vågner om morgenen, og vi forstår virkelig ikke hvorfor! Men vi samler på gode ord og tanker, for at kunne slide os videre mod et nyt liv, så tak! Kærlig hilsen til jer fra os.

  6. Den ene dag ta’r den anden, tiden går, jeres hverdagsliv og lyset vender tilbage, men der er noget, der aldrig bliver det samme igen.
    Jeg fornemmer, at i er stærke sammen og stærke i jeres tro, må det være en hjælp og en lise for jer i dagene nu hvor alt hiver og flår i jeres hjerter…

    • Ida siger:

      Vi er stærke sammen! Det kan du tro. Det mildner ikke sorgen og sønderrevne hjerter, men det giver en anden ro, når vi er sammen på den måde, hvor liv og tro og sorg og savn bliver vundet sammen til et stærkt reb, vi kan holde fast på sammen. Tak for gode ord!

  7. Hanna siger:

    Kæreste Ida
    Jeg har tænkt så meget på jer siden torsdag. Jeg var til gudstjeneste i Valgmenigheden i dag, hvor der var rigtig mange som var påvirket og som delte den store sorg. Jeg beder meget for jer, og en del af min sorg er på jeres vegne. Må Gud stille og roligt bringe jer alle fred og hvile.
    Knus fra Hanna

    • Ida siger:

      Hanna, tak! Bøn og omsorg bærer os. Vi var i bykirken i eftermiddags, og det var godt at være, hvor han plejer at være. Og mærkeligt. Fremmed. Ikke så nemt. Vi savner, vi længes, vi skriger af gråd og smerte. Og nogen gange så griner vi højt! For eksempel over en sindssyg video fra YouTube med køer, der danser og headbanger… Sært, som det liv kringler sig. Vi glæder os til at det ikke gør helt så ondt hele tiden. Men vi hæger og værner om alle billederne indeni og udenpå af vores bror. For han er fantastisk.

  8. fru Z siger:

    Kære Ida.
    Det særlige ved dette blogunivers er, at man kan komme meget tæt på mennesker man ikke nødvendigvis kender in real life. Og vi to kender jo ikke hinanden. Men jeg har tænkt meget på dig de sidste dage. På dit tab. Din tro. Dit savn. Din uvished. Fordi du er så god til at sætte ord på dine følelser. Jeg sender dig de bedste tanker ♥

    • Ida siger:

      Det sære er, at man kan mærke, hvor meget man bliver båret i andres hjerter og tanker. Hvordan man kan klare lidt mere, fordi man får lov at hvile sig lidt hos mennesker, som har plads til tanker og omsorg.

  9. hanne wengel siger:

    Af alle svære dage må disse være de allersværeste. Det er fantastisk hvordan du formår at dele ud, af dine følelser og tanker så vi andre føler os rigere. TAK. Vi føler med jer, tror på fremtiden for jer, holder så meget af jer.
    Må den almægtige Gud tage jer godt og grundigt i hånden, det har i sådan brug for.
    De kærligste hilsener fra jeres venner i Græsted.

    • Ida siger:

      Hanne. Det er umulige dage! Jeg ved ikke, hvordan vi er kommet til vejs ende med endnu en dag… Men I ved jo, hvordan det er. Og jeg ser på jer og tænker, at I lever og virker videre hver dag, med hjerte og smerte, kærlighed og leverpostej. Jeg trænger til at se jer snart! Kærligst Ida

  10. Trine siger:

    Midt i en ganske hverdagsagtig blog-bladren braser jeg lige herind, midt i din kæmpestore sorg over at have mistet din bror.
    Det gør mig så usigeligt ondt, og jeg ville ønske der fandtes ord nok til at beskrive den følelse jeg sidder med lige nu – af genkendelighed og håb for dig og din familie.
    I virker stærke, og jeres fællesskab (og mudder) er den største styrke midt i alt det svære.
    Må du stå stærkt i det!
    Varme tanker fra en fuldkommen fremmed, omend tankerne og ønskerne er ægte nok!

    • Ida siger:

      Tak. Af hjertet. For alle tanker tæller og varmer, derind hvor ikke så meget andet end smerte at finde lige nu. Min lillebror er et fantastisk menneske! Han fortjener at blive løftet frem i kærlighed, og gode tanker og ønsker hjælper mig til at gøre det.
      /Ida

  11. kirstine siger:

    Kære Ida
    Kan ikke finde ud af at skrive noget, der giver rigtig mening… men jeg har været der hele tiden sammen med jer i tanker og bønner, og fået disse her pludselige mavepustere, hvor man krummer sig sammen og lægger begge hænder for ansigtet, fordi der skal flere tårer ud, end der allerede er kommet… selvom man faktisk troede, at man lige nu var ok. Og jeg er bare en kusine. Hvordan må det ikke være for jer?!
    Jeg savner sådan at være sammen med jer!! Vi kommer selvfølgelig til Paulines fest, for hun skal fejres! Heldigvis har jeg fået lov at lave mad til Philip og pigerne i morgen. Det gør godt.
    Tak for det du skriver! Hils dem alle og rigtig god tur til Norge alle seks. (Jeg kan ikke finde ud af, at skrive “alle seks” – for det er jo forkert – det er ikke alle…. hos os hedder det “alle 7” – altid 7, og nu kramper maven igen.)
    Elsker jer!
    Kærligst Kirstine

    • Ida siger:

      Der er jo heller ikke noget, der giver mening, udover at de tanker og bønner, I har sammen med og for os. Vi kan ikke se os ud over det ufattelige, vi er blevet kastet til jorden af, men vi får ikke noget valg. Vi bliver tvunget til at gennemleve det. Det er godt at gøre det sammen.
      Mavepusterne kender vi til hudløshed. Line og jeg har lige talt om, at det idag er som at have veer- det skyller ind over én, forlader igen, men man er sig pinefuldt bevidst om, at den kommer igen, veen. Det absurde er jo bare, at det er ikke optakten til en fantastisk fødsel- der er ikke noget underbart slutresultat…
      Vi savner også jer!

  12. Henriette siger:

    Kære alle.
    Jeg græder, sørger og beder med jer. Mærker kun en flig af den ubeskrivelige sorg og de tunge dage, som i kæmper jer igennem. Har tænkt meget på disse linier siden i torsdags ” Dåbens lys er tændt når livet slukkes “. De giver trøst og håb!. Må Gud være med jer hver eneste minut og bringe Nikolej hjem til jer.
    Kærligst Henriette

    • Ida siger:

      Nikolajs lys er tændt. Hele tiden, og vi stiller os hen i skæret af det for at kunne være til. Vi sørger, som vi ikke troede var muligt- Guds plan er fuldstændig mærkelig, vi forstår ikke hvorfor han ikke havde bedre ting at bruge Nikolaj til hernede først, men vi hviler os i, at Han har gjort alt det bedste klar, til Nikolaj kom hjem til Ham. Vi glæder os bare sådan til at følge trop en dag…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s