Dag 2

Nu er du barn i Guds familie

Nu kalder himlen dig ved navn

Nu kan du hvile frit

Hans liv er dit

Han har dig i sin favn

Nu jubler englene omkring dig

Nu holder himmeriget fest

For du er hjemme nu

Her hviler du

Hvor der er allerbedst

Han er dit Alfa, dit Omega

Han er din tid, din evighed

Han har rakt hånden ud som Far og Gud

Hans godhed varer ved

Fra nu og evindelig

Fra nu og evindelig

Fra nu og evindelig

Det er ikke væk. Det er stadig en virkelighed, vi græder os igennem. Men idag har vi gjort noget andet også. Vi har sunget os igennem en bid af smerten, og jeg lever lidt mere nu. Da Viola blev døbt for et halvt år siden, havde den ene af mine elskede søskende skrevet en sang. Nikolaj var med, han sang med os, og nu er den sang også hans. Jeg græder øjnene tørre, min krop er umulig, kan ikke spise, sove, fungere normalt. Det er ubærligt, ulideligt, forfærdelig smerteligt, men jeg lever lidt lettere, når jeg giver ham til Gud.

Jeg har tusind ord, vrimlende og myldrende tanker, men jeg kan ikke få hold på tingene. Jeg må nøjes med at sige til verden, at den ufattelige ulykke i Mandal ikke foregik, som pressen beskriver. Ingenting er sandt, udover at de ikke havde redningsveste på, og at de fire ikke er kommet hjem til os endnu. Det er en smerte, vi skal bære. I kan hjælpe med det, ved ikke at tro på alt, hvad I læser.

Jeg har krammet min lillebrors overlevende bedste venner. Det var fantastisk, ikke forfærdeligt. De kom med en flig af det, jeg savner allermest. Min bror!

Advertisements

5 kommentarer on “Dag 2”

  1. Åh, Ida – du kan være HELT sikker; jeg tror stort set ikke meget af hvad den kulørte presse skriver og jeg havde tænkt at det nok var din elskede bror der er blandt unge fra Mandal. Godt at I er kontakt med de andre fra ulykken, godt at I kan mødes i kram og nærhed. Godt at du kan give din bror det største af alt og godt at du har minder, gode, livlige, nære og nænsomme minder. “Intet kan døden hindre, men minder kan sorgen lindre”… med min kærligste og dybeste respekt; ære være hans minde – hos dig og dine – som hos enhver anden der har kendt og elsket din bror.

  2. Kirsten siger:

    Jeg tror jo aldrig helt på hvad pressen skriver, der er altid så meget sensationslyst i deres historier og alle mulige “facts” der passer i deres kram.
    Så jeg lover dig at sige til alle jeg kan at de ikke må tro på hvad der er skrevet om ulykken.
    Jeg tænker bare på jer og jeres sorg og beder for at Nikolaj bliver fundet så I kan begrave ham og have et sted at besøge.

  3. Lili Ruby siger:

    Åhhh hvor jeg bare VIDSTE at tingene ikke var som de er beskrevet i pressen…. hvor er det bare arghhhhhhhh… jeg skal gøre hvad jeg kan for at fortælle verden at det er fejlbeskrevet…og søde rare dig… say WHEN og I´ll be there……

    Ellers ber og græder jeg med jer…
    Knus

    Lili

  4. frovin siger:

    Tak for sangen. Vi synger med.

  5. Louise siger:

    Kæreste Ida, Vi beder for jer – at Nikolaj må komme hjem. At Gud må vugge jer i sine arme.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s