En lykkelig kvinde

Hvad mere kan jeg ønske? Jeg har alt, hvad nogen kan ønske sig. En mand, som gør mig frygtelig lykkelig, skidesur og helt tilfreds, tre børn, som ingen nogensinde har eller vil komme til at overgå i fantastiskhed (og det må man altså godt sige, når man er moren og aldrig har elsket nogen så vanvittig meget), og hvad giver I mig- nu har jeg tilmed rindende vand i mit køkken! Jeg skal ikke bede om mere. Ud over den kop the, jeg lige har bestilt, men det er jo en smal sag, når nu der er vand i hanen… Min mand ‘kom til’ at lave vandet og afløbet og alt det der selv. Jeg har lovet, at jeg nok skal forklare vvs’eren det, når han kommer. For han skal have lov at se det, bare for lige at kunne godkende det sådan rent praktisk og formelt. Tænk, at man kan ‘komme til’ at lave sådan noget- jeg fatter ikke ret meget af den slags, men jeg elsker bare, at Ruben fatter en hel masse!

Den lykkelige kvinde bliver ikke mindre lykkelig af at finde en 4-årig under spisebordet, legende en god syngeleg, en stor pige på rulleskøjter udenfor vinduet og tre store drenge buldrende gennem den lille 4-værelses med hver sit StarWars fly. Med lyd. Mig? Jeg sidder bare her midt i det hele og nyder. Overvejer hvilket strikketøj, jeg skal gribe i aften. Hygger mig med at være hjemme. Midt imellem dem, jeg elsker, med og uden fly, motorlyde, syngelege og opvaskemaskinetømning. Jeg kan lide det hele, så jeg siger bare ja tak til mere.

Reklamer

One Comment on “En lykkelig kvinde”

  1. Lili Ruby siger:

    ALTSÅ hvor SKØNT at have en mand der lige “kommer til” at lave det hele selv så du har vand en hel dag før beregnet … og tilmed så et SPRITNYT køkken… vi vil se billeder ja vi vil…men FØRST skal du til Bornholm ja du skal – nyd det og hyg jer…

    Knus mig


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s