Tossen med kameraet slap ud af kukkassen!

Man skulle vare sig for ikke at komme i skudlinien i weekenden…

 

Der var fantastisk meget at kigge på, nyde og indfange. Ikke bare gennem linsen, men mest i virkeligheden. Bare en brøkdel kom ind på memorykortet, og det bliver man glad for bagefter, særligt på en sjælden regntynget mandag! I aftes måtte jeg give op i delingen af glimt. Nu er jeg klar igen, kaffe i koppen og tre børn hjembragt og i sikker havn og favn. Så kan man godt gi’ los igen!

 

 

 

 

Efter nutellamadder, kaffetår og snak og leg, bestemte vi os for det nærmeste udflugtsmål, som er skoven… Tænk, at have det så tæt på! På vej til skoven mødte vi disse skønheder…

 

Og nogen forsøgte sig som hestehvisker, men uden et egentlig overbevisende resultat i heste-henseender… Men så kan man jo stå og se lidt godt ud, dér op ad en hestefold med en dusk græs til pynt! Godt ser hun ud, søster Julie, ingen tvivl. Karrieren som hestemenneske skal måske lidt finjusteres lidt, før den trækker mere end fornøjelsen hjem…

 Og hvorfor er det altid de små, der skal bæres og nusses og ynkes, hvis benene bliver trætte, hva’ far? Pauline nød for en gangs skyld at der var en, der forbarmede sig og kastede 1 meter og 31 op på nakken. Uden at kny!

 

 

 

Og sandelig, om ikke grøften har sit eget vejnavn… Det er da et hyggeligt navn til den mest husløse sti i en skov, jeg længe har set!

Og langs vejen ligger de fineste stabler af stammer, større og mindre, med årringe og  duftende ved…

Med mystiske mærkninger, koder og tal…

Med årringe, tyk bark og tydelige mærker efter motorsaven…

 

 

 

Og når så man dukker ud fra skoven og myriaderne af sultne myg, så dumper man lige ned i gadekæret- og kan du komme til for idyl, bliver man så nødt til at spørge! Man troede måske, at den slags uddøde med Morten Korchs røde heste, men der tog man fejl! Et smut til Esbønderup, så sidder den lige i skabet igen! Hip, hip, Morten!

 

 

 

 Og dem, der er helt forelskede i små piger med ankelsokker og fine sandaler, der kigger henrevet på bløde, pippende ællinger, må gerne række hånden op nu!

Nu er skovturen næsten slut… og I fik endda kun en brøkdel. Og gisp, jeg har slet ikke vist jer noget fra turen til Gilleleje Havn- men i morgen er der atter en dag, er det ikke bare skønt!?

Advertisements

One Comment on “Tossen med kameraet slap ud af kukkassen!”

  1. Lili Ruby siger:

    min arm er rejst højt op i luften… SKØNNE SKØNNE billeder og SUPER igen at se billeder af Julies princesser – dem kan jeg jo desværre ikke følge med hos længere… så jeg suger alt hvad du har… og NU går jeg til køjs … for ja i morgen er der atter en dag…. i dag har jeg arbejdet min sidste MANDAG…. og på onsdag kommer så den sidste onsdag osv…..

    Knus mig


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s