Be aware of flying tomatoes!

Jeg har forsøgt med en lille smule grønagtige fingre idag. Eller rettere; det var ved at blive farligt at færdes i “haven”, aka ‘komposten’, ‘muldvarpefælden’, ‘brakmarken’ eller slet og ret ‘det grønne lokum’ (HP’s hund ynder at skide i hjørnerne. HP ynder ikke at samle op!). Vi har jo fået stillet redskaber til rådighed, således er vi i besiddelse af to kæmpestore trillebøre, som ikke kan komme om hjørnerne, fordi de i virkeligheden er beregnet til offentlig transport på en byggeplads, og derfor ikke matcher størrelsen på frimærket helt. Derudover har vi omtrent 3-4 plastløvriver, 1 skuffejern og en cementblander (?) og to plæneklippere. Det var idag plæneklipperen, jeg var interesseret i. Den ene var slet ikke interessant, idet der kræves et stik og noget strøm, før den overhovedet vil overveje at studse den grønne pels. Den anden, som jeg véd, har virket på et tidligere tidspunkt i sit liv, blev derfor bugseret ud fra sit skjul, hvor HP tidligere på sæsonen har gemt den. Under udflytningen noteredes af undertegnede en oliepøl på gulvet, da den havde stået nærmest på hovedet hele vinteren. Efterfølgende ville dyret da heller ikke starte, hvorfor min helt egen handyman blev tilkaldt. Diagnosen lød på olie alle andre steder i motoren end der, hvor det kunne forventes. Besluttede i samråd (måske miljøministeren skulle have været indover også, tænker jeg nu) at prøve en opstart alligevel. Første forsøg efter frisk benzin affødte en sand regnbyge af olie og tilhørende blå røg, hvorefter maskinen hurtigt opgav ævred. 20 forsøg senere hostede den sig forsigtigt igang, men røgudviklingen var alt andet end forsigtig. I håb om at det evt ville være hurtigt overstået med at brænde olien af, tog jeg et par kvikke runder bagerst i haven, mens jeg omhyggeligt undgik at køre senest udlagte lort ind i knivene. Havde i forvejen nok besvær med at trække vejret i den blåsorte sky, jeg var indhyllet i, og var ikke umiddelbart interesseret i at kæmpe med en omgang hundelort også. Børnene stirrede vantro på den blå sky med ben under, og blev lettere bekymret, og tilsidst måtte jeg opgive kampen mod røg og græs og olie, fordi jeg ikke kunne holde vejret længere.

Sidder nu indenfor, håber ikke nabolaget smider med rådne ting, fordi jeg helt uforvarende formastede mig til at ødelægge deres eftermiddagskaffe i udestuerne. På den anden side var det et relativt kontrollabelt olieudslip, ikke at sammenligne med den Mexicanske Golf, heldigvis. Men græsslåmaskinen… Jeg ved ikke rigtigt, jeg har en fornemmelse af, at det bliver nemmere at slå græs med cementblanderen, end med den røde plæneklipper igen. Der er ikke andet at sige, end at Det Bli’r Låksus! Ikk’oss’, HP?!

Som præmie for al den låksus, har jeg fundet en lille gave frem til vores allesammens allerbedste gør-det-selv-klamphugger: Et års frit forbrug af denne fabelagtige side:

SPADEMANN’S LEKSIKON

 

Vi lader billedet stå et øjeblik.

 

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s