Verdens bedst bevarede offentlige hemmelighed!

Ha! Så troede man lige, at man havde hvisket og tisket, uden at grydernes ører havde fanget nogen vibrationer overhovedet. Men så måtte man tro om igen. I morges, under morgenmadsindtagelsen i det gule kolonihavehus (som snart er sort, lover de 15 liter gori i hjørnet!), luftede de to voksne og hviskende mennesker københavnertanken for ynglingene. ‘Vi skal noget idag’ sagde moren. ‘Nå’, sagde ynglingene, ‘hvad?’ ‘Ja, altså, det er bare fordi.. altså, det er lidt sært, men vi skal kigge på nogle lejligheder idag’, sagde moren let hændervridende (under bordet). ‘Nå’, sagde ynglingene. ‘Mon I kan tænke på, hvorfor vi skal det?’, sagde stadig let hændervridende mor, ‘altså, fordi jeg ved godt, det er lidt underligt lige pludseligt…’ Ynglinge, stadigt tyggende på müsli og mælk, kigger fraværende op fra tegninger og legoblad: ‘Er det ikke det med at vi skal flytte til København?!’  Øhm. Tja, altså jo, det kan man vel godt sige, tænker nu målløs/mundlam mor, og samler sig hurtigt sammen, for derefter at være indfølende mormenneske igen, der gerne vil høre, hvad ynglinge kan tænke om den ting… Nogle gange bliver man bare taget med buksen om anklen, så at sige. Hvad kan jeg sige? Undervurdér aldrig din yngling!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s