Før. Og Efter.

Før festen… bemærk havregryn:sushi-diskrepansen! 

 

Og dernæst efter festen…

 

 

Skulle man være i tvivl, vil jeg gerne understrege, at det var en fantastisk fest! Jeg elsker fest. Det er livets flødeskum, kan holdes praktisk talt når og hvor det skal være, hvis bare man har fantasi til at digte en anledning. Særligt skønt er det, når man føler sig i stand til at glædes ved festligheden, for det er ikke altid alle forundt at kunne det. Men det kunne jeg, og jeg glædes over det!

Dagen idag er næsten brugt op. Den er gået godt i dejligt selskab med os selv og vores allerbedste Anni. Det meste af den er brugt i kolonihaven, hvor sommerhusstemningen har fået overtaget. Det er helt skønt, og vi har nydt det hele i fulde drag. Haven er pyntet op i blomsterdragt, skønneste knopper og spirende planter har overtaget fra vinterens triste brunhed.

 

Vodpod videos no longer available. more about “Havefryd”, posted with vodpod

 

Det gør godt i sjælen at se på. Og på den måde er det rigtigt, at grønt er godt for øjnene- sjælen får gavn og glæde af alt det grønne, som gør godt og glad. Og glad, det har man brug for at være midt i det liv, der forlanger at blive levet. Et liv bliver ikke levet ægte og rigtigt, hvis tanken om det lettende i ikke at eksistere, får lov at slå rod. Den kan ramme mig, gør det til stadighed, men jeg vil den ikke. Jeg vil, at der skal være brug for en som mig i denne verden. Brug for mig som nogens mor, som nogens kone, søster, datter, veninde, medarbejder, alting! Jeg vil, at det grønne for mine øjne, skal få lov at slå rod i mig, skal få lov at bo i mig, så jeg kan indtage livet i rigelige mængder. Så livet ikke passerer forbi mig, mens jeg sidder som blind passager i toget mod intetheden. Jeg vil det grønne, det gode, det skønne liv. Om det bliver i en 3-værelses på stenbroen, en murermestervilla for enden af en blind vej med liguster omkring eller en rædselsfuld lejlighed på Odenses mest befærdede trafikåre er mig i bund og grund ligegyldigt. Jeg vil det liv!

Skål på det, siger jeg her fra det gule kolonihavehus!

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s