Knæk & Bræk/Kæk & Fræk

Sådan, så skulle vi være forårsklar! Knald på farverne på den lille cardigan i bomuld. Lige til en lille forårspige.

 

 

Lille, stribet og blød, retstrik, raglan, perlekanter og en lille mønsterbort på ærmet. Bliver kun bedre af at blive brugt.

Dagen går med raske fjed- igår kørte vaskemaskinen og tørretumbleren på fuld drøn hele dagen, idag har det været tid til at sortere og lægge på plads, lægge væk, lægge sammen. Så går en dag hurtigt, for fem med hang og trang til et ukedeligt hverdagsliv afføder en del fyld i kurvene på badeværelset. Jeg er stadig ikke for hurtig til at komme igennem opgaver og pligter, ting må komme og gå i etaper, ellers bliver min sjæl stakåndet. Det er ikke nogen god følelse, så jeg forsøger at dele sol og vind lige mellem ro og effektivitet. Det er ikke det nemmeste, jeg dér har sat mig for. Nogen siger, det er arveligt… Kan det passe, mor?!

Ind imellem er tiden oplagt til en pause. Således med en god kop kaffe og en bog i formiddagssolen på trappestenen. Kaffe på trappen har alle mine levedage været det helt sikre tegn på, at man nu stoler på forårets kommen og bliven. Det er et signal, et startskud til alt det skønne, de næste par årstider kan byde på. Jeg har tænkt mig at gå ned bagerst i haven om lidt, for lige at tage et kig på de spæde rabarberskud… Der findes ingen bedre dessert end pandekage med rabarberkompot. Jeg hepper lidt i smug på de røde knudrede knopper, der snart bliver til sprøde og syrlige stængler. Alt imens jeg hepper, kan det sagtens være tid til en kop kaffe mere. Og måske lidt af det her…

 

Ved I hvad det er? Det er sundt slik, er det! Det står der selv på bonen, når man køber det hos søstrene Grene… Jeg siger ikke noget, jeg gemmer det bare lidt om bag nogle kopper, for sundt slik skal man ikke nødvendigvis dele med alle andre. Man skal jo ikke sende andre på grøntsagsvognen, bare fordi man selv har fået en fiks idé…

Så nu sidder jeg lige her i solstriben i køkkenet, nyder at det er alenetid, nyder at der kom en pakke til mig i formiddag, som gjorde glad lige midt i parringsseancen af tusind singlesokker! Så kan man mærke, gramse, forestille sig alverden, udtænke projekter, slå okker-gokker om de mange muligheder… Lækkerhed på spole!

 

Det er noget af det bedste, jeg ved. Alle de muligheder… Vanvittig spændende! Syns nogen, altså. Jeg bebrejder ikke nogen for at ryste på hovedet her. Hver mand sin lyst, siger man.

Jeg vil drømme videre, om solskin og lange eftermiddage, om strikkeprojekter, om kaffe i solstriber og den slags.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s