April den første…

Lad mig se… Okay: Unger, der er morgenmad, idag er der matadormix med kakaomælk!

Nå nej. Okay, så tager vi en anden en: Vi har fået et brev fra skolen, som siger at der er sommerferie fra i overmorgen!

Nå, heller ikke. Nåmmen, hvad så med den her: P’line, skolen siger at vi må få slik og chokolade og is og bolcher. Hver dag!

Heller ikke?? Okay. Sidste forsøg: Jeg har købt noget helt vildt skønt garn idag! Apriiiiilsnar!!?!??! Nix. Overhovedet ikke nogen nar her! Der blev ellers forsøgt med diverse trickspørgsmål, men når man først opdager, hvilken dag det er under aftensmaden, så er man seriøst bagud på tid!

Dagen er nemlig blevet brugt på så meget andet godt. I Sommerstedet, som har udfoldelsesmuligheder fra kælder til kvist, på trods af regn, hagl og lidt slud og alt andet end forårsstemning på udendørsfronten. Ingen hindring. Tak til morfars kælderværksted.

Nu er tre trætte ynglinge gået i køjerne, den ene mere rødkindet og træt end den anden. Ella har haft utrolig mange gøremål hen over dagen, ikke mindst med at underholde og lade sig underholde af det fabelagtige selskab, som onkel Thomas udgør! Og moster Ditte og kusine Viola, naturligvis, men vi er nogen, der er totalt udraderet af det gode selskab, når onkel T gør sin entré. Hurra for det! Derfor var kinden rød og sutten kær (okay, så er det indrømmet, 4 er ikke lig med nul sut om natten endnu!), men hovedet myldrer af tanker. ‘Mor, hva’for kan slanger li’ mus? Og skal far ud at fiske nu? Hva’for fisk spiser regnorm? Hva’for de kan blive lange nede i jorden, mor? Hva’for skal man dø, mor, og kan der kun være én i kisten? Skal jeg også dø, mor, og er jeg gammel nu?’

Jeg må kysse min spørgejørgen med de store tanker på panden, holde den lille varme hånd og bede Gud i Himmelen om at give ro og svar inde i det lille hovede. Og så er jeg så grundtaknemmelig!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s