Hvem gider sætte mig på et fly??

 

 

Det er allerede et år siden, Paris havde fornøjelsen af vores besøg. Åhr mand, hvor gider jeg godt tage afsted igen! Bare pakke den røde kuffert og kigge på verden gennem nogle anderledes vinduer. Det ku’ være skønt.

Heldigvis er foråret på vej her også. Det er ganske vist. Der er ikke grønt på træernes kviste endnu, men jorden pibler og myldrer af små gule og hvide blomsterhoveder, og synet gør glad! Der har allerede stået mange små buketter i de fine farvede glas på køkkenbordet og pyntet. Der kommer flere, er jeg sikker på.

Når man ser foråret udenfor være uomtvisteligt på vej, tænker jeg at der også må kunne blive forår andre steder også. Som indeni, for eksempel. Det satser jeg simpelthen på. Jeg synes også, jeg indimellem mærker glimt af det. Når jeg ser et billede af mig og min älskede, midt i Paris, med et flygtigt øjeblik til bare at være to for en stund. Når jeg ser på mine tre børn, som sidder åndeløst optagede af Lille Nørd på skærmen. Når kaffen i koppen er varm og lækker (jeg nåede heldigvis forbi Kontra Kaffe på Lille Triangel igår), og koppen i sig selv er en nydelse at se på og holde ved (jeg nåede nemlig også at komme forbi Priip, som havde en fantastisk kop, som lige stod dér og ventede på mig… Så mærker jeg glimtet af forår. Jeg holder godt fast i det!

Jeg tager stadig livtag med mig selv og ‘situationen’. Det er langt fra enkelt og simpelt i mit hovede. Det er sært og svært at være syg uden at være plastret ind i gips eller operationsar. For mig, måske også for andre… Et arbejde, der siger, at nu skal vi lave ‘mulighedserklæring’ (sygemeldinger er åbenbart outdated), som betyder at jeg skal skynde mig at blive lodset ind på arbejdet igen hurtigst muligt. To læger, der samstemmende siger ‘sygemeldt i mindst en måned endnu’, men som absolut ikke er inviteret med til snakken med bossen på jobbet. ‘For vi ved jo allesammen, at det ikke er godt at gå derhjemme og lave ingenting’, som bossen sagde. Og ret har hun jo, jeg kan ikke sige andet. Der er bare det ved det, at jeg ikke rigtig kan overskue det, jeg allerede laver på minimumsniveauet herhjemme, og lige pludselig er den rigtige grimasse svær at finde, for ord er jeg allerede løbet tør for. Og forklaringer ligeså. Jeg afventer lige i øjeblikket. Det er vel også noget…

Imens jeg afventer, drømmer jeg mig til Bastillepladsen, til den autentiske franske kop au lait i solskinnet, til Eiffeltårnet i baggrunden, til den fantastiske is på vejen op mod Triumfbuen… Mmm!

Advertisements

3 kommentarer on “Hvem gider sætte mig på et fly??”

  1. Lili Ruby siger:

    SKYYYYYYYYNDDDDDD Dig og hop på det fly og så kom til Paris…. AFSTED med dig …. og Ruben hvis han opfører sig ordentlig:0) :0) DU/I har fortjent det….

    Knus Lili

  2. Lili Ruby siger:

    OG forresten – JA det er YT at være sygemeldt og raskmeldt – man skal istedet til en MASSE samtaler – som alle tror er smart og hvor alle tror de er klogest…. kan godt forstå du ikke kan overskue at vende tilbage endnu – og DET HAR DU RET TIL AT HOLDE FAST I…….. bare sådan lige … .endnu et KRAM TIL DIG

  3. Hanne siger:

    mon ikke lige den boss skulle tjekke muligheden for at klappe helt i, slappe af og give dig lidt RO?
    Og evt skrive på erklæringen at en udlandsrejse kunne være en mulighed! Jeg tænker på dig og alt dit – virtuelt knus her fra. Hanne


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s