How to use a sunny sunday
Skrevet: 21/03/2010 Filed under: Familiefantastisk, Hverdagsliv 1 kommentar
Det skinnede på Fyn i formiddags. Vi ved det, for vi var ude og i fuld gang med at nyde! Man må rage til sig når lejlighed byder sig. Heldigvis fik vi endnu mere godt af dagen, for til middag rullede en bilfuld Friis’er ind i gården, og siden var de fleste på matriklen tabt for omverden, indtil dagen blev fløjtet af og den gode bilfuld rullede tilbage ad Jylland til. Tak for en skøn eftermiddag!
Om lidt kommer manden i huset hjem. Jeg ved ikke noget bedre! Weekenden er næsten brugt op, krudtet ligeså for ynglingenes vedkommende, og morgenen bringer en ny uge med sig. Vi har haft dejlige dage med festligheder og elskede mennesker- igår var dagen velsignet med besøg fra moster Hanni’erne, og ved vi næsten noget bedre?! Der er blevet spist, leget, drukket kaffe, leget bjørn under bordet, gemmeleget, udgravet mammutskeletter, bygget lego, spillet wii til armene næsten faldt af, og vi nød det hele. Allesammen! Vi elsker at dele dage med med fantastiske mennesker.
Nu er tiden inde til resten af lektierne, til oprydning, badning, madning, nydning, og så måske lige et enkelt spil wii… Man skal ikke holde sig for fin!
Tak for i dag – dejligt at være sammen. I nu også selv dejligt solskin…
God ny uge og på glædeligt gensyn,
Line + arvinger