Ella Sofie 4 år

Endelig, endelig, endelig! De 4 år oprandt, og det var en stor og lykkelig dag! Den lille store 4-åring er yderst tilfreds med sig selv og sin storhed. Den har jo aldrig været lille, den storhed, men der er trods lidt mere at have det i, når man også kan skrive 4 på cv’et, synes hun at mene. Ella nød dagen for fulde gardiner, fra øjeblikket hvor hun slog øjnene op og søvndrukkent sagde:”Vi skal også have lagkage!” og til hun søvnigt glippede med øjnene under mors dyne, mens hun trak det allersidste nydning ud af dagen.

Intet mindre end fantastisk, må vi sige at det var. Heldigvis. Tænk, hvis man ikke havde noget at fejre på sådan en onsdag. Fire år siden en tyk prinsesse gik med os hjem for første gang, og verden var aldrig siden den samme. Heldigvis for det. Nu går hun rundt her med prinsessekrone i pink fra børnehaven, til ære for de fantastiske fire. Med nye kondisko, som ikke har været unødigt af fødderne, siden de blev pakket ud på den tidlige side af 7 i går morges. Godt, der er huller til den varme luft, som Ella siger. 

Her dagen derpå er humøret godt, omendt lidt sprødt. Det er jo ikke helt uden omkostninger at feste hæmningsløst med slik og wii og burger og dukkehuse og alting… Og bedsteforældre, manner, hvor var det bare fedt, at de kom! Tak for festen, for gaver og især for kærlighed! Uden jer var vi ikke meget værd!

Vodpod videos no longer available.

more about “Ella Sofie 4 år“, posted with vodpod

 

 

Advertisements

3 kommentarer on “Ella Sofie 4 år”

  1. Moster D siger:

    Wauw – hvor ser det bare ud som en helt, helt perfekt 4-års dag! Fødselaren bliver også kun dejligere dag for dag.
    Stort møs fra moster D.

  2. Elskebeth siger:

    Stort tillykke. Her venter vi utålmodigt på april – og har gjort det siden storesøsteren fyldte i september… Dejligt at læse, at dagen stod mål med forventningerne. Skuffelser er der jo nok af ellers…

  3. Lili Ruby siger:

    Mange mange tak fordi jeg på denne måde kunne føle at være med at fejre ministren – eller prinsessen i dagens anledning…kan jeg se. Det ser ud som om du har fået skaffet de helt perfekte rammer for hende…. SUPER DUPER DAG


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s