Maske på maske

Nu er det ganske vist: Jeg har gjort to projekter færdige! Jeg klapper mig selv på skulderen, er ualmindeligt tilfreds med mig selv, for alle ved jo, at det er fabelagtigt at starte på nye projekter, forestillingen om hvor fantastisk det bliver, hvor lækkert garnet føles, hvor spændende det er, at se hvordan det udarter sig fra mønster til virkelighed… Og så er magien ligesom lidt svær at holde gående, når man nu hele tiden ser nye og fine ting, man også kunne lave. Men så er det, at man skal finde sin lille stædighed frem og sætte sig i en rar stol med en rar kop kaffe.

Derfor er jeg nu kommet så langt, at jeg kan sige, at Maple var lidt sej med alle sine ret/vrang pinde, de lange, lange pinde uden svinkeærinder, men resultatet giver belønningen. Mønsteret er ikke svært, men der er ikke mange angivelser af mål eller andet, så her hos mig bliver det til, at den kræver endnu en gennemstrikning med modifikationer, før det bliver en jeg selv kan passe.

 

 

 

Selvom den ikke passer mig selv, kan man jo godt være tilfreds alligevel- også selvom der lige går et godt stykke tid, inden jeg kaster mig ud i langdistancestrikning på ret/vrang måden igen. Til oplysning er den strikket i to tråde Holst supersoft, farven Almond. Heldigvis har jeg en spole mere stående i endnu en fristende farve på reolen. Geranium- det lyder da en slags forårsglad, gør det ikke?!

 

Og så er der jo den her. Pebbles. Strikket første gang til niecen Viola, nu genstrikket til egen ministeraspirant til stor glæde for barnet, der elsker at få nyt og fint. Har selv valgt knappen, og moren måtte konstatere, at tråd i farven Topaz ikke forefindes på matriklen.

 

 

Det generer nu ingenlunde prinsessen, som nu har tilbragt det meste af en formiddag med at vinde helt selv i vendespil (succesraten er høj, når man spiller med sig selv) og som nu føler sig helt i stødet til at smække egoet ind i børnehaven. Derfor vil jeg gøre mig færdig her og finde flyverdragten frem… Må den snart være en saga blot, iøvrigt!

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s