This pretty little one

Nyeste yndighed på familietræet er hende her. Viola Agnete. Lækker som få. Blev døbt i søndags, og vi var der. Skønt!

 

Hun er bare fantastisk lækker, sød, blød, dejlig og helt ægte babyskøn. Er man mon enøjet?! Udover de tre helt umanerligt skønne børn, jeg selv har fået lov at sætte i verden, er mine søskendes børn flødeskummet på livets lagkage. Jeg elsker at snuse og dufte, kramme og møsse og kilde og holde og elske dem helt uhæmmet. Og det må man gerne, når man er en moster!

Og så var det i søndags også en lille fjer oveni festhatten, at Violen netop blev døbt i Nazaret Kirke, Ryesgade, Østerbro, Danmark! Knap var den grønne løvebil parkeret, før de første vinkede ud af vinduerne, og hjerterne løb fulde af gensynsglæde og fryd! Den lille tåre i øjenkrogen af genkendelsens glæde måtte bare være der. Anderledes kan det ikke være. Børnene hilste alt det velkendte velkommen ind i sindene, den gamle opgang, den gamle kirke, den gamle skole, de gode kendinge man mødte på vejen… Lidt forvirrede og lidt savnende lige pludselig, men mest begejstrede over at det gamle liv stadig var så genkendeligt og dejligt at kigge tilbage på.

Nu er vi tilbage i den nye by. Det var lidt sært og svært at køre på besøg i noget velkendt og elsket, og at køre tilbage til det, som nu skal være hjem, men som stadig kræver kortlæsning på mentalt og praktisk plan. Vi kan sagtens sidde her og føle os lidt forvirrede på et højere plan, for der er mange ting, der har formet sig en hel del anderledes, end det så ud til, da vi pakkede kasserne og forlod 4.th. Der er heller ingen her i huset, der helt ved, hvad fremtiden kommer til at rumme. Det kan ikke være anderledes, selvom vi havde håbet på noget andet, da vi tog beslutningen og turen over broen den sommerdag.

Jeg har stadig svært ved at få fødderne på fast grund her. Det handler nok mest om mig selv, tror jeg. Jeg er ikke den eneste, der savner her. Men jeg har en indbygget faldgrube, og jeg undgik ikke at falde i den denne gang. Derfor må jeg sidde her, dagen efter at en ny og fremmed lægedame kiggede på mig efter min fortælling og sagde ‘ … for det er jo sådan, at du er syg!’ Og så sygemeldte hun mig på lidt ubestemt tid. Det gik jeg så ud i verden og grundede over. Men kom ikke rigtig videre med noget væsentligt, må jeg afsløre. Jeg tænker stadig over det. Bliver nok ved i noget tid. For det passer ikke helt til mit eget billede af mig selv. Jeg ved ikke helt, hvordan man kommer til at passe til sig selv igen, og det føles ikke så fantastisk. En dag, håber jeg, passer jeg nok sammen igen…

Ella Sofie Juhl Jens står her og hopper og plager og turbosnakker. Jeg må vist hellere gøre noget i retning af en børnehave. Der er veninder, der skal passes. Selvom Emily ikke har en kolbøtte derhjemme, så er hun jo rigtig dejlig at lege en leg med… Ella har flere end rigeligt med kolbøtter, vi deler gerne ud til dem der mangler!

Reklamer

One Comment on “This pretty little one”

  1. frovin siger:

    Kære jer – jeg var lige forbi – I var ikke hjemme – jeg prøver igen!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s