Sidste vinterdag

 

 

Er det ikke idag? Jeg stemmer for! Sidste dag i februar må afgjort være sidste vinterdag. Jeg trænger til sol. Til lys. Til varme. Til smukke ting og klar luft. Jeg trænger til lyst humør, overskud og dage udenfor. Til grønt, som er godt for øjnene, sjælen og alt andet. Jeg orker ikke mere sort, surt og trist.

Det er også sidste feriedag. I morgen er det hverdag igen. Det er sikkert i orden, når vi kommer til det. Lige nu er det bare ikke til at bære. Laust har hver aften i de sidste tre dage grædt lidt over uoverskueligheden i, at friheden, fritiden og alt det feriehyggelige var ved at være slut. Lige nu er han på vej hjem efter en legedag med Jeppe, så måske er han i virkeligheden meget godt tilfreds med at gå i gang med hverdagsfornøjelserne igen. Det håber jeg. Pigerne glæder sig, men har også nydt alle de lange timer med selvvalgte sysler. I morgen står den på skole og Tyremue.

Mig? Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg håber snart, mit indre barometer viser noget andet end regn og surt sort. Det har været seje, trange uger, det sidste stykke tid. Jeg håber snart, det bliver en anden slags liv. Men der er ingen, der lover noget. Det ville nok også være overmodigt.

Men nu er alle mand hjemme, aftensmaden har simret færdig på komfuret og jeg må videre. God aften og god uge til alle derude…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s