Fornøjelsen ved at slå stort op

Vi er landet i Sommersted, hyggens arnested. Der er ikke andre end os, der har ferie her på matriklen, men til gengæld hygger vi os gevaldig godt med at være dem, der laver kaffen og er klar, når de arbejdende kommer hjem.

Når man er her i det her hus, er det lige som om, stordrift ligger lige til højrebenet- måske har det noget at gøre med, at Kenwood’en ikke blot har en enkelt skål, men hele to, hvis nu man skulle komme til at gå i gang med mere end én ting. Det kan også være noget med, at der er et helt skab fuldt af den slags, som man kan bage en kage af, lige så snart man har lyst… Og hvis man løber tør for noget, går man bare ud til det næste skab og finder det. Det hænger så måske igen sammen med, at mor aldrig har følt sig klar til at gå ned i en størrelse bil, som ikke har stort bagagerum og sæder, der kan lægges ned i fald man kommer forbi et godt tilbud. Jeg ved det faktisk ikke. Det er også underordnet, det skønne er jo, at når man griber en bog, kogebog altså, så kan man faktisk kun få lyst til at bage. En bradepandekage!

 

 

 

 

 

 

 

Så nu står den der og dufter, kagen med kanel, krydderier og cremet kaffeglasur. Det er sådan set meget rart.

Man kan også slå stort op på andre fronter. Maskeantallet på Helga Isager-modellen vokser støt, og jeg nyder den sprøde fine fornøjelse i hænderne, når man føler sig frem med noget nyt. Jeg elsker at slå hjernen fra og bare sidde der og nyde følelsen af uld og den beroligende fornemmelse af rytmen i hænderne, når pindene fremtryller maske på maske. Jeg kan næsten sidde og undre mig over, at jeg selv sidder fast i den anden ende, for det føles som om, det glider afsted uden nogen virksomhed fra mig. Jeg formoder, at nogle mennesker kan nikke genkendende, formentlig ikke flertallet, men det er ok for mig. Egentlig håber jeg bare, at alle mennesker har den glæde at finde et rum, en niche, hvor alting har lov at slå lidt fra, gå lidt på stand-by, og bare være…

 

Desuden har jeg i dag læst nye og kloge ting i kilden til alle torsdages visdom- det dér med multitasking skal man ikke gå for meget ind i. Det er slet ikke sundt… Der kan man bare se. Det vil jeg straks gå bort fra, for jeg vil virkelig gerne nyde det liv!

 

 

Jeg holder op med det samme. På æresord. Det bliver alligevel ikke den store omlægning, der skal til i den anledning, det ville formentlig gå helt af sig selv inden for ganske kort tid. Jeg samarbejder ikke helt med mig selv for tiden, og det koster lidt på forskellige fronter. Blandt andet på overskud, energi og overblik. Som vist er ret afgørende i forhold til det der med multitasking… Så jeg tror bare, jeg vil luffe ud i køkkenet igen, til pindene med uld og kagen med glasur. Den kan nok med lidt god vilje skæres ud nu…

Reklamer

One Comment on “Fornøjelsen ved at slå stort op”

  1. Elskebeth siger:

    Forsvinde ind i en meget enkel verden, hvor fokus er at holde strikkefastheden, lade den gentagne bevægelse skabe ro i kroppen og nyde at kunne se, at man har været her… jo, jeg kender følelsen og fornemmelsen – og elsker den!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s