I’m back

Jeg var lige væk et øjeblik. Mest noget med noget arbejde og sådan noget. Det spiser temmelig meget tid, den slags.

Men nu er jeg tilbage, og jeg har skudt weekenden ind. Love it! Jeg har fri hele tre dage, og det er så tiltrængt. Det har været hårde dage på jobbet- der er mange dage, hvor man har held til at møde og være sammen med ramte og trængte mennesker, for siden at tage hjem til sit hverdagsliv og hverdagssysler. Og så er der de dage, hvor man bliver ramt inde under panseret, hvor de liv, der ligger mellem hænderne i nogle timer og dage, flytter ind bag skjoldet, så man må have en andens livsfortælling med sig, hvor man går. Det er ikke i sig selv en dårlig ting. Det er bare hårdt. Så jeg drømmer, mens jeg sover, jeg tænker, mens jeg spiser, vasker tøj, henter børn, laver mad. Jeg bliver en lille smule fjern, og skal kæmpe med mig selv for ikke at lade mig opsluge. Der er en hårfin grænse mellem fagligt engagement og over-involvering. Det er godt, at jeg har fri nogle dage.

Så jeg fryder mig i stedet over at finde kameraets sidste skud frem på skærmen…

 

En skøn, duftende, knirkende blød baby, som kom på besøg for et par dage siden på sin vej til Sommersted. Vi er bare for heldige med at bo mellem Jylland og Sjælland nogle gange- man kan for eksempel få lov at være pit stop for gode mennesker på deres vej mellem destinationerne. Viola Agnete kom forbi sin mosters hus, og det var skønt. En solgt onkel, som aldrig havde set eller holdt elsklingen, en glad mormor og morfar, der kom for at fragte den lille nye familie videre, en fætter med blød stemme og bløde knæ måtte ae et silkeblødt babyhovede i undren over små-hed hos babybarn. Vi tager nok en lille tur til Sommersted i morgen…

Nu er min egen ynglingeministerpræsident snart færdig med at ondulere yoghurten, og så står den på Tyremue- jeg trænger faktisk til ikke at få ørerne snakket af her i formiddag. Sorry, Bella Bellisimo- jeg drikker min kaffe alene i formiddag!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s