Godmorgen verden

Sandelig om ikke det er morgen igen. Det er dejligt. Største- og mellemstebarnet er dampet af til pligtarbejde i nyttehaven, begge betydeligt opløftede ved tanken om tidlig afhentning og hver sin legekammerat i baghånden. Yngsteøglen har udtrykt ønske om ‘liiige at vågne lidt i badet… ‘, så hun sidder nu i badekarret med dukke Nora som fornøjeligt akkompagnement til eget yderst fornøjelige selskab.

Mig? Sidder lige her lidt, i resterne af rimfrosten fra morgenens udluftning. Venter nu på den lidt knasende tørre radiatorvarme, som dog alligevel ikke er tilstrækkelig til at holde fødder varme. Har hentet olieradiatoren frem i køkkenet, så ministeren ikke får frostsprængninger i ballerne, når jeg fisker hende op af karret om lidt.

Forleden lagde jeg et lille termometer op under en sækkestol på P’s værelse. Beskedne 9 grader kunne gulvet komme op med. Det er jo ikke overvældende, tænker jeg, i betragtning af, at radiatoren blæser afsted med 3-4 stykker på termostaten… Men siger ikke noget. Det er jo ‘låksus’, det her!

 

 

Nå, men udover at jeg sidder og drømmer mig væk til en weekend i sommerhus med spa og sauna, så er det jo idag! I dag får jeg min mand hjem. Er jeg ikke bare heldig? Jeg glæder mig helt ud i de lidt vinterkolde tæer! Jeg tæller ned…

Resten af dagen, når ministeren er sendt på job, går helt enkelt, i hvert fald indtil hentetid kl 13, med at lave så lidt som muligt. Havde overvejet forskellige ting, såsom at dappe ind i byen, sætte mig på café med avis og kaffe, evt en tur i en butik- men nej! Jeg gider ikke. Jeg har udmærket espresso lige ude i køkkenet, jeg har strikketøj, og skulle jeg blive desperat, er der både bibliotek og muligheden for at hente en avis på den anden side af gaden. Jeg klarer mig nok!

Nu må jeg løbe- der sidder en rosin ude på badeværelset og galer efter mig. God dag derude

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s