Det’ jul. Er det cool?

Jeg spø’r bare… Føler mig knapt klar. Indre kalender står på september, eller deromkring. Prøver hver dag at følge med, men det er lige som om, livet har sat sig på turboknappen, og jeg – hænger jeg i bremsen, eller hvad? Forstår det ikke helt. Det skal man i virkeligheden heller ikke, måske. Bliver bare en anelse stresset over 1 (ja, én eneste) indkøbt julegave, møgbeskidte vinduer, rod i alle hjørnerne, vagter på skemaet, julemusikken der ligger i ukendt kasse i kælderen, og dejlige børns himmelhøje forventningsfulde øjne…

Nå, det bliver jul uanset hvordan jeg vender og drejer det. Om jeg er mentalt i september er underordnet, jeg hænger i, og håber på, at forventningens glæde og fryd indfinder sig efter en støvsugning og en let oprydning. Det’ snart jul, det’ cool!

 

Ellers er alt vel nogenlunde som sidst, jeg kiggede efter her. To store børn med nissehuer er afhentet af gul taxa, klar til en ny skoledag, med nye udfordringer, venner, lektier, lege og den slags. Ministerbarnet sidder tungt i sofaen, har modstræbende accepteret, at sutten ikke har frit lejde efter morgenmaden. Satser på en fridag, må nøjes med en halv af slagsen, men det kan vist også bruges i mangel af bedre. Mormennesket sidder med voldsomt mærkeligt hår efter en nats uregérlige drømme, skal lige tage sig sammen inden dagen for alvor får lov at kræve sit. Aftenvagten venter forude, kræver også sit. Inden da er der vasketøj og bunker af det ene og det andet, men skal jeg sige dig noget?

Først vil jeg have kaffe!

God dag derude. Jeg satser på det…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s