Større horisonter…

Idag udspillede følgende konversation sig på toilettet:

Ella: Mor, er du en pige?

Mor: Ja, det er jeg da.

Ella: Har du så ikke en tissemand?

Mor: Nej, det er drenge, der har det.

Ella: Nå. Når jeg bliver stor, vil jeg være en dame. Og så vil jeg have store underbukser!

Godt så. Så fik vi den slået fast. Der falder mange af den slags tiører i øjeblikket, når treåringen prøver at forstå den større mening i tilværelsens mangfoldigheder. Mormennesket bliver ofte ganske overrasket over, hvordan verden anskues fra knæhøjde- hvem havde for eksempel gættet på, at store underbukser var et afgørende moment i ‘stor’-kategorien?! Så kan man jo efterfølgende sidde og fundere lidt over, hvor store underbukser og dermed hvor stor status man så besidder…

Nå, nok om underbenklæder. En anden og stor ting in the house er jo, at i dag har jeg for første gang i 8-9 dage, ikke været i stand til at måle nogen som helst febergrader. Det er store sager! I morgen kan det simpelthen være, at vi bare tager afsted i skole, børnehave og job, uden at nogen flekser eller har barn syg eller sådan noget. Det er helt ok. Dog kan man i egen krop og sjæl fornemme en grundtræthed, som formentlig stammer fra en uges tid med for lidt søvn, for mange klynkende børn, for lidt tid uden larm i øret og den slags. Jeg ku faktisk godt snuppe en fridag uden program i morgen, hvis det skulle være… Ind i mellem har jeg lidt svært ved at se den helt store gevinst i det der arbejdsliv, så længe man er børnefamilie. Man har jo ikke tid til at trække vejret mellem alle programmerne. Var det mon virkelig meningen med alting? Det er en helt forkert tanke at tage hul på her søndag aften…

Weekenden har været travl, men god. Fejring af farmor med restaurantbesøg, hyggeligt familiesamvær i Esbjerg, hvor alle var hjemme på én gang- det er sjældent forekommende, og derfor desto mere dejligt! Lørdag var oldemors fødselsdagsfest i Brøns, på kro med hele familien med flere, svedige børn og fri sodavand, voksensnak og gensyn efter lange tider. Det var skønt, og da familien Jensen Junior blev sat på bagsædet i den lille grønne løvebil, gik der 4 splitsekunder, og så var der sovevejrtrækning og lette snork, lige indtil vi trillede ind i gården herhjemme. Den slags dage giver gode fornemmelser, binder fine bånd og gør glad længe efter, den er slut. Tak for den.

I dag har vi været i vores egen kirke. For det er den jo nu, den kirke. Sct. Hans Kirke. Det var egentlig meget rart at læne sig tilbage og bare flyde med på denne sidste søndag i kirkeåret. Vi vænner os lige så stille til alt det nye. Det føles også rart. Rar var også følelsen af at besøge nogle mennesker, som havde inviteret os til kaffe i eftermiddags- det er også en slags horisontudvidelse, men én af dem, man ikke kun selv er herre over. Vi er taknemmelige over at blive lige så stille kendt med det nye, genkendt i det nye og taget imod med imødekommenhed. Vi trænger til at kende og genkende nu. Det er godt sådan.

Nu vil jeg lukke og slukke pc’en, glæde mig over at madpakkerne ligger på rad og række, de rene (nogle store, andre små) underbukser er vaskede og klar i skuffen, og at der vist lige er et lille fint glas rødvin til de to store mennesker i husstanden, som er spændte på, hvad aftenens afsnit af ‘Forbrydelsen’ kan byde på. God aften derude!

Advertisements

One Comment on “Større horisonter…”

  1. Lili siger:

    TIHI.. hvor er “voksne nogle underlige nogen” når man er tre år… da jeg var tre år – har min mor fortalt, var jeg BOMBE SIKKER på – at jeg fik tissemand “NÅR JEG KOMMER I SKOLE!!!! Det dér med at blive stor og “KOMME I SKOLE” er åbenbart skelsættende – ret tidlig i livet…. håber Ella får nogle underbukser der passer lige til hende – når hun bliver stor:-)

    SIKKE en heftig – men tilsyneladende LÆKKER weekend – og tillykke med at I begynder at tænke det nye som “jeres” – både by, kirke, skole osv…

    Håber du får sovet… snart….

    KNUS fra mig…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s