Den bedste rede i verden

Da jeg var lille, havde jeg en bog, som jeg virkelig elskede. Den var lyserød udenpå og den lød titlen ‘Den Bedste Rede i Verden’. Handlede om hr og fru Fugl, hvor fru Fugl hele tiden ville have et andet sted end den gamle rede at bo i. Hr Fugl gjorde sit bedste, men der gik hele tiden noget galt. Til sidst kom de væk fra hinaden i et frygteligt tordenvejr, og fortvivlet ledte Hr Fugl højt og lavt efter sin frue, ude af sig selv af bekymring. Mange timer senere måtte han give op, besluttede sig for at flyve hjem, i ly for uvejret, i den gamle rede. Og dér var Fru Fugl! Jubel og lykke, det endte godt.

Vi er lige midt i tordenvejret. Vi kan ikke bo i vores lejlighed alt for længe, dertil er der for mange løse ender, ufuldstændige løsninger, rum der enten ikke er lavet eller er ubrugelige på grund af forskellige mærkelige undskyldninger og prioriteringer. Det er for dyrt til at blive ved med at acceptere, og for lemfældigt til at særligt min ordentlige mand kan leve med det i længden. Så vi kigger os omkring, prøver at få et overblik, samler mod til at skulle tage endnu et hop til noget nyt. Vi bæver lidt over det, men det kan ikke være meget anderledes. Ikke flere halve løsninger til os. Vi orker ikke. Vi orker faktisk ikke at tænke på at skulle noget andet heller, men det bliver nok nødt til at være sådan før eller siden. Derfor har vi taget et skridt, som indebærer en bankrådgiver og noget papirarbejde. Vi har ikke for alvor prøvet den slags før. Gad vide, om vi tør?! Tiden må arbejde for os og vise, hvad vi skal gøre.

Imens vi venter på at blive klogere, og det kan jo godt tage et stykke tid, den slags, er der ikke andet at sige, end at uanset rammerne, så er indholdet det, der afgør min følelse, som er fuldstændig utvetydig:

 

Den bedste rede i verden er min!

 

 

Reklamer

6 kommentarer on “Den bedste rede i verden”

  1. Tærten siger:

    Øv Ida. Hvor er det da bare supertræls!! Vi måtte også skifte vores første hjem i Odense ud med noget andet pga. rodet udlejer. Det er ikke rart, når man nu lige er flyttet og stadig har et meget sart rodnet, der trænger til god jord at komme sig i.
    Vi satser denne gang på den her udlejer http://lej-en-bolig.dk/, som vi har fået anbefalet af Nicolaj Wibe.
    Men I skal jo også finde noget, der ligger realistisk i forhold til børnenes skole. Jeg håber, det løser sig for jer, og at vi snart skal drikke en kop kaffe i virkeligheden 🙂

    • mellemtvendehave siger:

      Vi skal da bare have så meget kaffe i virkeligheden som vi overhovedet orker. 🙂 Er der endelig dato på hjemrejsen? Og hvor mon I drager hen, når I lander? Vi glæder os i hvert fald til gensyn, og vi løber jo ingen steder, så kom bare an!

  2. frovin siger:

    … men når alt det er sagt håber på på Holluf!

    • mellemtvendehave siger:

      Oh yes, det kunne være umådelig hyggeligt, men Holluf er ikke lige det mest mundrette i forhold til Tyremuen, Provstegårdskolen og OUH… Desværre. Vi er nok blevet sådan nogle, der stemmer for Bolbro. Når nu det ikke kan være Østerbro. Hm. Vi må se!

  3. Lili siger:

    NEJ altså – det eneste jeg kan finde på at sige er “ØV DA” og det er der ligesom ikke meget trøst eller visdom i..hvis du ligesom forstår.

    Jeg håber at den der bankrådgiver er dygtig flink og til at arvejde sammen med, så i kan finde LIGE det som i gerne vil – og noget som I måske selv kan “lave helt færdig som I gerne vil” – hvem ved.

    Jeg sender mange tanker og beder om, at bankrådgiveren kan sit papirarbejde ordentlig og at HUSET lige står dér hvor I har brug for det…

    MEN DU HAR EN DEJLIGT INDHOLD I DIN REDE… SKØN OG VIDUNDERLIG..


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s