Stille søndag

Nogle gange er man bare stille. Indeni og udenpå. Man er bare nødt til det. Sådan en dag har det været i dag. Stille.

Der er ting, der ikke kan tales eller fortælles eller leves ud og derhen, hvor det hører hjemme. Det forlanger tid og stilhed. Inden i mit hovede er der nogle gange ting, som ikke engang har et navn. Det er mere en følelse af noget, der er derinde. Ingen forklaring, ingen beskrivelse, bare noget der er der. Sådan en lidt sørgmodig stilhed og en træt eftertænksomhed har fyldt dagen. Det er vel nok i orden, tænker jeg. Nogle dage er også ment til den slags- alligevel glæder jeg mig til at noget andet kan begynde at rykke ind og bruge lidt af pladsen også. I morgen, måske.

Og så er der jo bekymringen. Lille farmor, som brækkede sin hofte og lå alene i mørket og var ked og livstræt. Som nu ligger på hospitalet og venter. Venter på at nogen har tid til at sætte hende sammen igen, og på hvad livet nu skal vise sig at byde på. Et langt og godt levet liv er bag hende, og jeg tænker allermest på, at bare de mennesker, som skal tage sig af hende, forstår at passe godt på hende. Lille farmor.

En dag er slut, en uge kan begynde. Jeg prøver at blive klar! Vi ses derude…

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s