Blommenslyst…

Til lyst og fornøjelse, må vi sige. Idag har jeg ordnet resten af weekendens blommehøst, så nu ligger der omtrentligt 6 kg blommer i fryseren, et par kilo er transformeret til en fabelagtig blommegrød, med sten, for man skal huske at tælle, og nu er der også 4 kg blommer, som ligger og svømmer rundt i madeira og sukker, mens de venter på at blive til skønne deserter. Og alt imens jeg går rundt og laver sådan nogle ting, må jeg grine lidt af mig selv, sende en tanke til Niller og konen, som bare blev nødt til at være så hjemmesyltede, at man fik opstød, når nu adoptionsdamen kom. “Jamen, Niller og mig, vi elsker bare at sylte og bage…”!

Jeg elsker også at sylte og bage, jeg skal ikke adoptere nogen, og jeg ville gerne have en ugentlig fridag bevilliget til formålet. Er dog ikke overbevist om et positivt outcome… I stedet kan jeg helt for min egen del berette glad og fro fra vestfronten, at arbejdet tegner helt anderledes end for bare en uge siden. Jeg er yderst tilfreds med udviklingen, de sidste par dage har jeg faktisk lavet noget, jeg har selv bestemt noget, jeg har arbejdet for mig selv, og jeg elsker det! Jeg har savnet at føle meningen med, at jeg står op før daggry, vækker unger og mand, cykler ud i mørkere og mørkere morgener og trækker i arbejdstøjet. Den slags gør man ikke, medmindre formålet er omtrent selvlysende. Det har faktisk hjulpet at sige, at hvis ikke det kunne blive bedre meget hurtigt, så har jeg faktisk tre børn og en mand, som har mere brug for mig andre steder og at jeg allerede har sonderet jobmarkedet andre steder i ren frustration.  Så gik der en times tid, og derefter var jeg installeret med koder til vagtplanlægning, løst fra fast-vagtfunktion og i gang med det rigtige arbejde. Jeg er sjældent set mere tilfreds end efter den fredags dagvagt!

Så tak for tanker, bønner og gode ønsker- det har flyttet en verden for mig. Jeg er fortrøstningsfuld, selvom jeg ikke er færdig med at savne og stilfærdigt sørge over det, der ikke længere er min hverdag og verden. En dag vil jeg måske ikke længere føle mig forladt og nærmest misundelig, når jeg ser klip fra København i TV-avisen…

Lige nu er jeg helt tilfreds hvor jeg er- ministeren har varmet min dyne op for mig, hvilket de kolde tæer glæder sig over. Blommerne dufter i køkkenet og fortæller en god historie om en dejlig dag med solskin og skatte i hjertet, og i morgen er der nye udfordringer, der venter, og det skal man ikke kimse ad!

Med ønsket om en dejlig nat,

Kh

I

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s