Jeg vil osse…

 

 

Ella er stadig hjemme, men temperaturen er stærkt for nedadgående. Det betyder, at man atter er i stand til at kræve sin ret og lov på forskellige områder, og når nu man ikke kan få lov at gennemtrumfe, at man må gå i skole NU, så må man i det mindste få lov at få bundet sine bøger ind, når de andre også får det…

Derfor: Peter Pedal-pixi, nu med bogbind.

Men det er fantastisk lykkeligt at det nu går bedre med putten, for moren er ved at være træt nu. Efter at have forlangt yoghurt med guldkorn kl.01 i nat, rystende og med 40+ i temperatur, for derefter at gå i gang med at turbosnakke i toneleje, der kan matche et kirkeorgel i lydstyrke, har den unge dame fået slået den sidste smule bund ud af mig. Inden da var der jo gået nogle timer forud med sygepleje og almindelig pasning og hentning og affodring af de andre børn, samt en del oprydning og en stille lovprisning af den nyligt indkøbte (brugte) lædersofa, som klarede mosten, da yndigheden ørlede lige ud i den. Man bliver glad over at kunne nøjes med at vaske barn og tøj, og ikke have bøvlet med at rense en uldsofa for diverse…

Nu har vi set flere omgange af dyrene i zoo, tegnet, lavet puslespil og spist madpakken fra i går, så jeg tror faktisk, at den planlagte tur til mormor og morfar, som var en lille smule i fare på et tidspunkt, nu alligevel kan blive en realitet. Til vild glæde og jubel for de to store, som var villige til at leje 1 stk. ubekvemt syg og besværlig lillesøster ud til hvem som helst, hvis vi ikke kunne komme afsted. Hurra for panodil og en hurtig morfar på sofaen til moren!

Med ønsket om god dag til alle

Kh
I

Posted by Picasa
Reklamer

One Comment on “Jeg vil osse…”

  1. Hanne siger:

    Her er der også en der vil – Esther har tilkæmpet sig et stykke sort bogpapir med fodbolde, og af alle bøger var det selvføgelig en salmebog der skulle indpakkes. Jeg lister det af inden næste søndag…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s