Mandage er nu en gang mandage!

Der er bare ikke andet at sige til det. En mandag morgen før klokken er blevet 7 er ikke min yndlings. Heller ikke børnenes øjensynligt. Men det gik, og vi kom afsted hele banden. Egentlig ret utroligt, eftersom de sidste dage har været temmelig ustabile mht input og outcome i helt bogstavelig forstand. Laust syntes godt nok, det ville være dejligt at blive hjemme en dag mere, og det ville jeg da også synes på hans vegne. Men så var der jo lige den der arbejdsgiver, som på en måde ikke syntes det samme som mig. Det var bare min umiddelbare fornemmelse. Den viste sig at holde stik. Jeg har skyndt mig langsomt hele dagen, for jeg har jo bestemt, at jeg ikke vil være sådan en, som bare er “megastresset” og har “helt vildt travlt”. Alligevel slap jeg ikke for en nattevagt i nat også. Desperate arbejdsgivere har ikke nogen som helst forståelse for 6-årige drenges behov for at holde en lille rekonvalescensdag. Ikke idag, ihvert fald, kunne jeg så konstatere.
Alligevel er jeg jo heldig, for jeg nåede jo ikke engang ud af den meget omtalte kro igår, før telefonen ringede i tasken, og en sød, sød stemme sagde, at GN virkelig gerne ville se mig omkring kl 23 samme aften. Den fik jeg gelinde tørret af på en anden, med henvisning til børnenes input/outcome… Så jeg kan ikke tillade mig at klage, jeg har jo faktisk undveget én ekstravagt allerede. Det føles bare ikke helt som den store tilfredsstillelse lige nu, hvor den så ligger og venter lige om hjørnet.
Og så var der jo lige den der kro-ting! Altså, da først genvordighederne var overstået (børnene der var syge lige op til, Laust der kastede op på trappen lige inden vi kørte osv), var det jo så fint. Det var lige lidt specielt at skulle afsted med 16-17 mennesker, man aldrig har set før, og nok ikke lige kommer til at frekventere i stor stil fremover. Men afsted kom vi, og det var et dejligt sted, Sorø Storkro, det må jeg sige. Der var så en hel julefrokost weekend, fandt jeg ud af. Vi kom ind i receptionen, og skal have en nøgle til værelset. Over skulderen på Ruben kan jeg se en meget ivrig, krølhåret dame med hele udtrækket på, komme halsende imod os. Gangen var hurtig, tenderende til småløb, bevægelserne hurtige og ivrige, og jeg tænkte i mit stille sind- åh åh, så går det løs! Damen var så Dorthe, fandt jeg ud af. Kommet tidligt, havde set nogle af de andre, og velkomne skulle vi være! Ryste ryste hånd og hoved på samme tid. Og jeg måtte så være Ida, og det var vel nok hyggeligt, og hvor skal vi have det sjovt! Kender I det, at man bare går lidt lidt bagover ved udsigten til hvor hyggeligt, man skal have det? Det gjorde jeg lige lidt.
Vi havde lidt tid inden velkomstdrinken, så vi slappede lidt af og hyggede os på vores helt udmærkede værelse. Klokken blev velkomstdrink, og samtidig fik vi af Dorthe fra før nogle små grønne sedler udleveret, som skulle vise sig at være carte blanche til drinks mv efter maden. Dorthe stod med den mellem tænderne og glædede sig allerede, mens vi fik en historie om, at hendes børn altid bare var blevet læsset over til mormor, hvis de var syge, og det var så fint sådan. De blev ikke forkælet eller noget, faktisk vidste hun jo ikke hvad de lavede imens, men det var en ordning, alle skulle tage at have! Og hvad lavede vi egentlig i København så, når mormor ikke boede der? Tjo, hm, ja, det var jo lige det…
Så blev vi guidet ind i Sorø-stuen, hvor der stod Velkommen til lægehuset på døren. Næste overraskelse viste sig at være, at man ikke skulle sidde ved sin ægtefælle, for vi skulle komme hinanden ved. Blev derfor sat mellem Gilbert og Lars. Det står stadig lidt hen i det uvisse, hvem Gilbert var gift med, men han var ihvert fald påhæng. Lige sådan var det med Lars, som viste sig at være gift med Dorthe, som vi mødte allerførst. Lydniveauet var hurtigt ret højt, og jeg er ikke en ørn til at konversere halvråbende om revision og andre sager. Men det gik, sikkert også godt hjulpet på vej af tjeneren, som flittigt gik rundt til glassene. Inden desserten havde jeg i hvert fald nået at høre om regnskabsdamens ene æggestok, en graviditet uden for livmoderen, en revisionssag om en høvl til at høvle kanterne af en gipsplade, om Gilbert, der havde tabt sin pung (som tjeneren kom ind med), og som højt og lydeligt forkyndte en hel del gange at jo, jo, han havde da været på potten, det var han da ikke bleg for at indrømme! Og der blev på det nærmeste mimet, hvordan han måtte have tabt den derude. Altsammen rigtig festligt og med skål og glædelig jul til alle! Klokken 23.15 var middagen slut, promillen på vej op, humøret endnu højere oppe, og så skulle vi have fat i de grønne sedler, som blev fisket op af bh’en hos sidedamen. Vi slentrede lige så stille hen ad gangen for lige at få lidt fred i øret, men endte naturligvis inde på værelset, hvor vi sneg os i seng, mens vi forsikrede hinanden om, at de ikke ville opdage, at vi manglede! Og så sov vi!
Næste morgen var vi friske og klar til den helt store morgenbuffet. Det var der så andre der ikke var! Vores ven Dorthe måtte lige ud og tjekke de sanitære forhold undervejs- det var en farlig seddel, den lille grønne i bh’en! Men det var jo faktisk meget hyggeligt- mest hyggeligt at være afsted og pjække for promille-delen. Vi aftalte i hvert fald med os selv, at vi gerne snart vil prøve det igen, bare uden følgeskab af kolleger! 🙂
Og dejligt at komme hjem og finde glade børn sammen med mormor og moster Hanne- hvor er vi heldige!
Nu kalder pligterne igen, bleen lugter, aftenen er ved at falde på og maden skal laves, og det er også bare fint.
God aften til alle
Kh
I

Reklamer

One Comment on “Mandage er nu en gang mandage!”

  1. Lili Ruby siger:

    Hvor har jeg bare tænkt på jer hele weekenden. Om i kom afsted, om I fandt ud af at nyde det og at i ikke synes det hele var helt forgæves. Det lyder til at I har formået at få det aller aller bedste ud af det – og at Ruben er den der “ler sidst” på det lægehus. Fatter simpelthen stadig ikke at fornuftige velfungerende voksne mennesker kan blive ved at opføre sig sådan. Men det skal jeg nok egentlig lade være med at spekulrefor dybt i – for det er der nok ingen der finder den forkromede løsning på.

    Dejligt at børnene har hygget sig – og mormor ligeså – selv om det sidste I så var at Laust kastede op – hvor træls at tage på weekend på den måde. Men hvor dejligt at høre at I bl.a. fik det ud af det at I vil prøve igen engang. Tror både tid og penge er givet godt ud på det.

    Nå – men god ekstra nattevagt som du igen igen har vundet – sejt er det da med alle de nattevagter – og dejligt må det være for dig at udfylde din plads..næsten uden det får indflydelse på dine børn..

    Snakkes

    Lili


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s