Det blev hvidt derude

Vågnede i morges af en fremmed lyd. Lille smule forvirret over at vågne op i en anden seng, end min egen. Huskede, at jeg er hjemme hos mor og far. Det var kemodag i går. Den slags skal man følges ad til. I går fik jeg lov at følges.

Lydene fortsatte, og jeg kunne på en måde godt genkende den, men alligevel ikke… Indtil det gik op for mig, at det var lyden af en sneskovl mod flisegangen. Hvidt var det derude, da jeg lindede på gardinet. Hvidt er det stadig. Og koldt. Og vinterligt. På en stille dag efter en af de lidt hårde dage.

Jeg har glemt mit kamera. Godt, at man kan låne nogens. Jeg har en fornemmelse af, at der ikke ligger i nærheden af de 20 cm sne, som findes her i det sydlige Jylland.

Så nu er verden tyst og hvid. Det knitrer i brændeovnen, der dufter venligt af kage med citron og hindbær fra køkkenet. Det er godt, at verden kan være tyst, når man faktisk trænger.

---