Bakteriebarometeret

image

- står på katastrofe. Jeg er bare ikke god til baktusser. Særligt ikke, når
det ikke er mine egne, og jeg
samtidig finder mig selv buret inde allerinderst i vindueshjørnet i en fedtet togkupe. Med udsigt til tre stive timer blandt snottede medpassagerere. Argh!
Kald mig bare sippet…


Det blev hvidt derude

Vågnede i morges af en fremmed lyd. Lille smule forvirret over at vågne op i en anden seng, end min egen. Huskede, at jeg er hjemme hos mor og far. Det var kemodag i går. Den slags skal man følges ad til. I går fik jeg lov at følges.

Lydene fortsatte, og jeg kunne på en måde godt genkende den, men alligevel ikke… Indtil det gik op for mig, at det var lyden af en sneskovl mod flisegangen. Hvidt var det derude, da jeg lindede på gardinet. Hvidt er det stadig. Og koldt. Og vinterligt. På en stille dag efter en af de lidt hårde dage.

Jeg har glemt mit kamera. Godt, at man kan låne nogens. Jeg har en fornemmelse af, at der ikke ligger i nærheden af de 20 cm sne, som findes her i det sydlige Jylland.

Så nu er verden tyst og hvid. Det knitrer i brændeovnen, der dufter venligt af kage med citron og hindbær fra køkkenet. Det er godt, at verden kan være tyst, når man faktisk trænger.


Åh (hver)dag, jeg elsker dig

Det er dag, det er lyst, jeg er vågen. Træt, men vågen. Ikke udsovet efter nattevagter, men færdigsovet. Lader det til. Om lidt kommer yndlingsbørn hjem én efter én og jeg er klar til at stikke dem kram og kys. Jeg elsker at ramme (hver)dagen igen efter endt mørkearbejde. Det er trods alt bedst med dag om dagen og nat om natten. Og især er det allerbedst med søvn om nat. Det skal jeg heldigvis i nat!

På dage som idag, hvor frosten langer ud med bid i næse og kinder, kan jeg putte mig i varmen, med cappucino i koppen, uld på pindene og drømme i tankerne om godheder og varmegrader…

…kender du ikke godt det? Jeg gør. Selvom jeg er en hverdagnyder, elsker jeg alligevel også at drømme om ekstravagance og feriesmag… Det må man godt på en kold onsdag.


Nærmest lykkelig

Det er søndag aften og jeg er hjemme. Med fødderne oppe på lårene af ham, jeg elsker, en søn på siden og et par døtre på den anden, er jeg nærmest lykkelig. På den store måde. Resterne fra aftensmaden står på bordet, jeg skulle forestille at lægge vagtplan og sådan, men jeg lykkelighedsoverspringer.

Ved siden af mig bliver der lavet matematik. Jeg lytter og lærer, kan man vel bedst sige om det, der foregår her mellem mine to mænd. Matematik har virkelig aldrig været min stærkeste side. Mærkeligt, at jeg har et job, som trods alt går så meget op i tal, procenter, biokemi og sådan noget…

Men mest af alt bliver jeg taknemmelig. Virkelig meget. For jeg er trods alle ting så umådelig heldig. Med mine skønneste fire herhjemme. Med mine mange flere elskede rundt omkring. Med et arbejde, som jeg virkelig kan li’. Med mange, mange ting. Jeg husker at se det ind imellem. Eller tit. I hvert fald prøver jeg på det. Det tæller også. Og jeg mærker, at jeg lige nu er nærmest lykkelig!


Om gråt og guld

Det startede gråt. Koldt. For første gang med at skrabe bilen af for is. Det kan selvfølgelig bero på, at det er sjældent, jeg ligefrem kører børnene i skole i bil, men alligevel. Der var meget is efter gårsdagens store regnvejr. Og glat. På vejen slukkede gadelygterne og overlod os til halvmørket.

Men morgenen gryede mere og mere. Så sådan her ud forleden dag og i dag også.

Jeg kan lide det smukt. Gyldent og rødt. Med sjælegode farver at starte en dag med. Når det nu godt kan være lidt gråt ellers. I dag er jeg lidt grå. Indeni. Og jeg tænkte, at en tur ud i luften og det gyldne skin, som udviklede sig, kunne gøre godt på gråligheden.

Men nogle dage er bare sådan. Hvor man har hul lige ind til det allerblødeste. Hvor man græder lige pludselig, fordi man havde glemt et lille øjeblik, hvor meget man kan savne helt inde fra det inderste af sin sjæl. Søde lillebror, jeg savner dig så forfærdeligt. Der er hul til det allerblødeste, som er ømt og sart. Der er brydninger i tanken, som kæmper for at forlige sig med virkeligheden. Og så græder jeg. Varme, salte tårer over alt det, som vi mistede, over alt det, som vi savner hudløst. Og billedet i min favn bliver fugtigt af tårer. Men det gør ikke noget. Nogle gange hjælper det kun at græde. Og så letter gråheden. Bare lige så meget, at jeg kan se, at det ikke længere er gråligt udenfor, men gyldent skin.

Det liv er en skønsom blanding af gråt og guld. Jeg er ved at acceptere, at det er sådan, det er. Når jeg er færdig med at græde over det grå, vil jeg glædes over guldet!


Læxi links

Jeg elsker at falde over nye og fine ting. Som jeg muligvis kunne få lyst til at lave. Som jeg under alle omstændigheder nyder at kigge på og drømme lidt om. Som jeg til hver en tid kan finde inspiration i at bladre igennem. Kataloger over muligheder, med andre ord.

Fordi det er onsdag, giver jeg en stak links…

PICKLES

- er et sjovt sted at kigge ind. Norsk fin blog, som har opskrifter, garn, inspiration og mange sjove og løjerlige idéer til alt muligt. En del gratis opskrifter, og ellers muligt at købe både kits og downloads.

PURL BEE

er fint og smukt og inspirerende. Der er smukke farver, afstemte materialer indenfor både strik, hækling, syning og den slags. Mulighed for køb af opskrifter og under alle omstændigheder mulighed for inspiration.

RAIN KNITWEAR

Fantastisk sted. Skønne opskrifter. Ikke så meget andet. Man kan virkelig få sin strikkelyst aktiveret her!

MONSTERMØNSTER

- er jeg også forfalden til. Merete, som har bloggen, er norsk, sej strikker, har sjove idéer, fine billeder og mange links til gode sider og tips. Et besøg værd.

Der findes tusindvis af andre steder, som kan holde fantasi og virkelyst beskæftiget. Enjoy…


Åh jo, tak!

Forår! Please. Jeg har virkelig meget lyst til noget forår! Åh jo, kom nu!

Det er blevet onsdag. Ikke helt så tosset som tirsdag. Men dog alligevel med stort behov for kaffe i kop og chokolade i nærheden. Bare fordi jeg synes, jeg trænger.

Forkølelsen blev en realitet, det var ikke kun et post-nattevagtssymptom. Skuldrene sidder lidt for langt oppe, kan ikke helt komme ned for de knudrede knolde, der skulle forestille muskler. Ikke noget spor alvorligt. Bare noget videre irriterende. Det bliver lidt mere omstændeligt at overtale kroppen til den træning, der har været pauset i 3-4 dage grundet ømme sener i knæ. Men jeg kom igennem med forslaget, omend med begrænset kilometer tilbagelagt grundet snot og øm hals.

Nu er der dømt pause. Huslægen sover efter travl vagt i aftes og nat. Ella er hjemme på rekreation efter forrige døgns strabadser. Jeg strikker. Drikker kaffe. Strikker lidt mere. Finder inspiration til de næste tusind projekter på pinde og symaskine. Nyder, at det er unfair at hive støvsugeren frem, når nogen indhenter en travl nat. Selvom der virkelig trænger. Men hey, man bliver ikke nødvendigvis mere lykkelig uden nullermænd. Tror jeg.

Så jeg nyder istedet lydtæppet, som Ella til hver en tid er kvinde for. Indtil videre har vi været igennem af et mix af sange og dialoger fra Aladdin, Far til Fire og Narnia, krydret med hverdagsdialoger, muligvis inspireret af noget mor-opdragelsesnoget… Det er underholdende på højt plan, kræver et minimum af deltagelse fra voksen (dvs mig, red.) og er fuldt kompatibelt med andre stillesiddende sysler on the side.


Tosset tirsdag

Den er lidt skæv og tosset, den tirsdag. Efter en nat med arbejde, kan de fleste ting være en anelse mere tossede og krøllede, end de ellers ville være. I dag topper vi op med en omgang mere af den syge, der inkluderer spand og vasketøj, hvis ikke man rammer. Stakkels Ella. En omgang om ugen i hele det nye år. Det er surt og dumt. Kræver lidt nursing. Af en mor, som har grus i øjnene efter en lidt kort søvn. Stod op med kradsende hals og løbende næse. Øv. Godt, at man kan reservere en plads i sofaen sammen med de her…

En dag i sofaen kan være lige det, man trænger til efter forskellige strabadser. Vaskemaskinen og tørretumbleren aser og maser med dyner, puder og sengetøj. Jeg siger bare tak til og skifter lidt rundt på indholdet af maskinerne undervejs. Der er ikke basis for mange store bedrifter idag, i stedet er valget faldet på underholdning som denne her-

Det passer lige til mit mentale aktivitetsniveau. Der er grin og hyggeligheder, muligvis en lidt krummet pinlighedstå for dem af os, der har et veludviklet gen for den slags, men ellers ikke noget, der kan afholde en fra lidt finsovning i hjørnet. For min del må der også inkluderes noget kaffe. Den tossede tirsdag forlanger stimulanser i den retning, og det skal den få. I min fine kop, som lige nu er favoritkoppen med sine blå højhuse og storbyfornemmelser.

Den slags hverdagsfornøjelser kan gøre selv en tosset tirsdag lidt mindre krøllet og skæv. Den slags skal man ikke sige nej til!


Hvad siger man?

image

- når ens unge leger, at den ene barbie laver større bryster på den anden barbie? Til den svimlende sum af en milliard slikker… Helst de sorte lakrids-sutter. Ja, jeg spørger bare!


Kender I godt det…

image

Kender I godt det, at man nogle gange kan blive helt spontant lykkelig i særlig grad, når man kigger sig omkring og opdager, at man bare elsker sin rede? Jeg elsker min. Og især med de fire lækre mennesker, der lige nu er strøet ud over det hele med hver deres sysler og hyggeligheder! Jeg er så heldig!


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.